Amerika er i dag domineret af et fremmed trossystem, udtryk og værdier som vi er kommet til at kende som ”Politisk Korrekthed”. Politisk Korrekthed søger at påtvinge alle amerikanere en uniformitet i tanke og handling og er derfor i sin natur totalitær. Social revolution har en lang historie, gående så langt tilbage som til Platon´s ”Republik”. Men det var ”Den Franske Revolution” i 1789 der inspirerede Karl Marx til at udvikle sin teorier i det nittende århundrede. I det tyvende århundrede satte bolsjevikkernes revolution i 1917 en ny bølge af optimistiske forventninger mellem marxistiske kræfter i Europa og Amerika om, at den nye proletariske verden af ligestilling endeligt blev virkeliggjort. Rusland skulle som den første kommunistiske nation i verden lede de revolutionære kræfter til sejr.

 

Europa´s marxistiske revolutionskræfter jublede ved muligheden. Ved slutningen af Første Verdenskrig var der en stigende kommunistisk spartakisisme i Berlin, Tyskland, ledet af Rosa Luxemburg; skabelsen af et ”Sovjet” i Bayern ledet af Kurt Eisner; og en ungarsk kommunistisk republik grundlagt af Bela Kun 1919. På det tidspunkt var der en stor bekymring over, om hele Europa ville blive underlagt bolsjevismen. Denne opfattelse af dommedag blev levendegjort af Trotsky´s Røde Arme-invasion af Polen i 1919.

 

Den Røde Arme blev dog besejret af polske tropper ved slaget om Vistula i 1920. Den spartakisistiske, bayerske, sovjetiske og Bela Kun´ske regering fejlede i deres forsøg på at opnå bred opbakning fra arbejdere og efter kort tid blev de væltet. Disse begivenheder skabte et dilemma for de revolutionære marxister i Europa. Under marxistisk økonomisk teori, var det meningen at det var være arbejderne der skulle være nyderne af en social revolution, der skulle pladsere dem på toppen af magtstrukturen. Men da muligheden viste sig, forblev arbejderne passive. De marxistiske revolutionære bebrejdede ikke deres egne teorier for dette fejlslag. De bebrejdede arbejderne.

Èn gruppe af intellektuelle løste deres dilemma med en analyse, der fokuserede på samfundets kulturelle ”superstruktur”, frem for Marx´s økonomiske substrukturer.

 

Den italienske marxist Antonio Gramsci og den ungarske marxist Gerog Lukacs bidrog mest til den nye kulturelle marxisme.

Antonio Gramsci arbejdede for Det Kommunistiske Internationale fra 1923-24 i Moskva og Wien. Han blev senere fængslet i et af Mussolini´s fængsler, hvor han skrev sin berømte ”Prison Notebooks”. Mellem marxister kendes Gramsci for sin teori om kulturel hegemoni som vejen til klassedominans. Ifølge ham måtte der skabes en ny ”kommunistisk mand”, før en politisk revolution var mulig. Dette førte til fokus på de intellektuelles bestræbelser på områderne uddannelse og kultur. Gramsci visualiserede en lang march gennem samfundets institutioner, inklusive regeringen, juraen, militæret, skolerne og medierne. Han konkluderede også, at så længe arbejderne havde en kristen sjæl, ville de ikke respondere på revolutionære appeller.

 

Georg Lukacs var søn af af en velhavende ungarsk bankmand. Lukacs begyndte sit politiske liv som en agent for Kommunistiske Internationale. Hans bog History and Class Conciousness skaffede ham anerkendelse som den ledende marxistiske teoretiker siden Karl Marx. Lukacs mente, at for at en ny marxistisk kultur kunne fremkomme, måtte den eksisterende kultur destrueres. Han sagde: ”Jeg så den revolutionære destruktion af samfundet som den eneste løsning på epokens kulturelle modsætninger”, og, ”En sådan verdensomspændende omvæltning af værdier kan ikke finde sted uden udslettelsen af de gamle værdier, og skabelsen af nye revolutionære”.

 

Da han blev Vicekommisær for Kultur i det bolsjevikiske Bela Kun-regime i Ungarn i 1919, igangsatte Lukacs hvad der skulle blive kendt som ”Kulturel Terrorisme”. Som led i denne terrorisme iværksatte han et radikalt sexundervisningsprogram i Ungarn´s skoler. Ungarske børn blev undervist i fri kærlighed, seksuel samkvem, de forældede middelklassekoder, den forældede monogami, irrelevansen af religion, som frarøver mennesket alle glæder. Også kvinder blev opråbt til kamp mod tidens seksuelle skikke. Lukacs´s kampagne for ”Kulturel Terrorisme”, var forgænger for hvad den politiske korrekthed senere skulle bringe til Amerika.

 

I 1923 grundlagde Lukacs og andre marxistiske intellektuelle der associerede med Kommunistpartiet i Tyskland Institute of Social Research i Frankfurtuniversitetet i Frankfurt, Tyskland. Instituttet som blev kendt som Frankfurterskolen, var skabt efter forbillede af Marx-Engels Instituttet i Moskva. I 1933, da Nazierne tog magten i Tyskland, flygtede medlemmerne af Frankfurterskolen. De fleste tog til U.S.A.

Medlemmerne af Frankfurterskolen gennemførte talrige studier om tro, udtryk og værdier de troede lå bag Nationalsocialisternes opstand. Frankfurterskolens studier kombinerede marxistisk teori med freudiansk psykoanalyse, for at forme hvad der skulle blive kendt som ”Kritisk Teori”. Kritisk Teori var i sin essens destruktiv kritik af hovedelementerne i vestlig kultur, inklusive Kristendom, kapitalisme, autoritet, familie, patriakat, hierarki, moral, tradition, seksuel mådehold, loyalitet, patriotisme, nationalisme, arv, etnocentrisme, konservatisme og ”skik og brug”. Denne kritik blev reflekteret i sådanne værker fra Frankfurterskolen som Erich Fromm´s Escape from Freedom og The Dogma of Christ, Wilhelm Reich´s The Mass Psychology of Fascism og Theodor Adorno´s The Authoritarian Personality.  

The Authoritarian Personality, publiceret I 1950, influerede amerikanske psykologer og videnskabsmænd substantielt. Bogens grundpræmis var baseret på idéen om, at tilstedeværelsen af Kristendom, kapitalisme og den patriakalsk autoritære familie, skabte en karakter tilbøjelig til tysk fascisme. The Authoritarian Personality blev en håndbog for en kampagne mod enhver fordom og diskrimination i teorien om, at hvis ikke disse onder blev udslettet, kunne endnu et holocaust ske på det amerikanske kontinent. Denne kampagne viste sig at blive basis for Politisk Korrekthed.

Kritisk Teori inkorporerede sub-teorier, det var meningen skulle udradere eksisterende kulture, inklusive matriarkalsk teori, androgyn teori, autoritær teori, familie-teori, seksuel teori, raceteori og lovteori. Sat i praksis blev disse teorier brugt til at omvælte den almindelige sociale orden og indføre revolution baseret på kulturel marxisme.

 

For at opnå dette erkendte de teoretiske kritikere fra Frankfurterskolen, at traditionel overbevisning og den eksisterende sociale struktur skulle erstattes af det matriakiet; overbevisningen om at mænd og kvinder er forskellige og derfor har forskellige roller skulle erstattes af androgyni; og overbevisningen om at heteroseksualitet er normalt skulle erstattes med overbevisningen, at homoseksualitet er normalt.

Som et stort fupnummer designet til at sløre den reelle værdi af den hvide mand, den heteroseksuelle, åbnede de kritiske teoretikere fra Frankfurterskolen døren til Trotsky´s tilhængere af racemæssig og seksuel modstand. Leon Trotsky mente, at undertrykte sorte kunne blive kommunisternes fortrop i Amerika. Han fordømte hvide arbejdere, der var fordomsfulde mod sorte og opfordrede dem til at ledsage dem i revolution. Mange af de studerendes ledere tilsluttede sig Trotsky´s ideer i 1960´ernes kulturelle bevægelse, og forsøgte at løfte sorte revolutionære til lederpositioner i bevægelsen.

 

De studenterrevolutionære var også under stærk indflydelse af Herbert Marcuse´s ideer, endnu et medlem af Frankfurterskolen. Marcuse prædikede ”Den Store Afvisning”, en afvisning af alle vestlige koncepter, seksuel frihed og sorte og feministers fortjenstfuldhed. Hans primære tese var, at universitetsstuderende, sorte ghettobeboere, de fremmedgjorte, de asociale og Den Tredje Verden kunne tage plads i den kommunistiske revolution. I sin bog, An Essay on Liberation, proklamerede Marcuse sine mål med det radikale opgør med værdier, tabuernes fald, kulturel omvæltning, Kritisk Teori, og lingvistisk oprør der ville resultere i en metodisk modsætning i betydning. Med hensyn til den racemæssige konflikt skrev Marcuse, at hvide mænd er skyldige og at sorte er den mest naturlige oprørskraft.

 

Marcuse er muligvis det vigtigste medlem af Frankfurterskolen i retning af oprindelsen af Politisk Korrekthed, da han var det afgørende led til modkulturen i 1960´erne. Hans mål var klart: ”Man kan med rette tale om en kulturel revolution, eftersom protesterne er rettet direkte mod hele det kulturelle etablissement, inklusive samfundets eksisterende moral”. Hans mål var at frigøre den kraftfulde, seksuelle urkraft fra samfundets civiliserede bånd, et bud prædiket i hans bog, Eros and Civilization, offentliggjort i 1955. Marcuse blev én af hovedguruerne i 1960´ernes seksuelle oprør, selv udviklende udtrykket: ”Make love, not war”. Med denne rolle var ringen af marxistisk indflydelse gennem Frankfurterskolen fuldendt; fra Lukacs´s tjeneste som Vicekommisær for kultur i det bolsjevittiske Ungarns regering, til amerikanske studerendes afbrænding af flag og overtagelse af universitetsadministationsbygninger i 1960´erne. I dag er mange af disse universiteter bastioner for Politisk Korrekthed.

 

Én af de vigtigste bidragydere til Politisk Korrekthed var Betty Friedan. Gennem hendes bog The Feminine Mystique, blev Friedan den moderne feminismebevægelses moder i Amerika. Friedan var ikke medlem af Frankfurterskolen, men var stærkt influeret af den. Hendes arbejde giver god mulighed for studier af den politiske korrektheds marxistiske rødder.

Friedan helligede næsten et helt kapitel i The Feminine Mystique til Abraham Maslow´s teori om selvudfoldelse. Maslow var socialpsykolog og lavede i sine tidlige år forskning af den kvindelige dominans og seksualitet. Maslow var ven med Herbert Marcuse ved Bandeis-universitetet, og havde mødt Erich Fromm i 1936. Han var yderst imponeret af Fromm´s Frankfurterskole-ideologi. Han skrev i en artikel; ”The Authoritarian Character Structure” offentliggjort i 1944, der spejlede sig i Kritiks Teori´s personlighedsteori. Maslow var også imponeret af Wilhelm Reich´s arbejde, som var også var en ophavsmand af Frankfurterskolens personlighedsteori.

 

Betydningen af  den politiske korrektheds historiske rødder kan ikke blive forstået i fuld kontekst medmindre Betty Friedan´s revolution i seksualrollerne bliver betragtet for det den virkeligt var – en manifestation af den sociale revolution begyndt af Karl Marx. Friedan´s tiltro til Abraham Maslow´s refleksion over Frankfurterskolens ideologi er én indikator. En anden indikator inkluderer Friedan´s korrespondancer om revolutionen af seksualroller med Georg Lukacs´s udslettelse af traditionelle værdier. Men ideen om at transformere et patriakat til et matriakat – som det er meningen at omvendingen af seksualroller skal bidrage til – kan forbindes direkte til Friedrich Engels bog The Origin of the Family, Private Property, and the State. Offentliggjort i 1884 populariserede denne bog den nu accepterede feministiske tro, at dyb diskrimination mod det undertrykte kvindelige køn var en funktion af patriakiet. Troen på, at matriakatet er løsningen på patriakatets mangler, stammer fra Marx´s kommentar i The German Ideology, offentliggjort i 1945.

I dette værk fremfører Marx ideen om, at koner og børn er den patriakalske mands primære ejendom. Frankfurterskolens matriakalske teori (og dens nær-relation, androgyne teori) stammer også derfra.

 

Når tilhængere af Politisk Korrekthed adresserer offentligheden – eller den kulturelle marxisme, for at benævne den korrekt – præsenterer  de deres overbevisning tiltalende. ”Det handler udelukkende om at være ”sensitiv” mod andre mennesker, siger de. De bruger ord som ”tolerance” og ”forskellighed”, spørgende; ”Hvorfor kan vi ikke bare enes?”

Virkeligheden ar anderledes. Politisk Korrekthed handler ikke kun om at være ”venlig”, med mindre man mener Gulag er et rart sted. Politisk Korrekthed er Marxisme med alt hvad det indebærer: tab af ytringsfrihed, tankekontrol, omvæltning af traditionel social orden og ikke mindst, den totalitære stat. Den kulturelle marxisme som Frankfurterskolen skabte er om muligt endnu mere skrækindjagende end den gamle økonomiske marxisme der destruerede Rusland. De økonomiske marxister ophøjede i det mindste ikke seksuel perversion og forsøgte ikke at skabe et matriakat, som efterkommerne af Frankfurterskolen har gjort.

 

Dette korte essay har søgt at vise en afgørende forbindelse mellem klassisk marxisme og ingredienserne i den ”kulturelle revolution” der brød ud i Amerika i 1960´erne.

 

Raymond V Raehn