Den menneskelige natur er én af de ting alle taler om, men ingen præcist kan definere. Hver gang vi forelsker os, skændes med vores partner, bliver oprørte over indvandringen til vore lande, eller går i kirke, agerer vi delvist som menneskelige dyr med vor egen unikt udviklede naturmenneskes natur. Dette betyder to ting. For det første er vore tanker, følelser og adfærd produkter ikke bare af vore individuelle erfaringer og miljø i vor egen levetid, men også hvad der skete for vore forfædre for millioner af år siden.
For det andet deles vore tanker, følelser og adfærd for en stor dels vedkommende af alle mænd og kvinder, til trods for tilsyneladende store kulturelle forskelle. Menneskelig adfærd er et produkt af både vor medfødte menneskelige natur, og af vore individuelle erfaringer og miljø. Dog i denne artikel fokuserer vi på biologiske indflydelser på den menneskelige adfærd, fordi de fleste sociale forskere forklarer den menneskelige natur som om evolutionen stopper ved halsen, og som om vores adfærd næsten udelukkende er et produkt af miljø og socialisation. I modsætning til dette ser evolutionære psykologer den menneskelige natur som en samling af psykologiske tilpasninger, der ofte opererer i underbevidstheden for af løse overlevelsesproblemer og reproduktionsproblemer ved at prædisponere os til at føle på bestemte måder. Vore præferencer for det søde og fede er en psykologisk udviklede mekanismer. Vi vælger ikke bevidst at kunne lide det søde og fede; de smager bare godt for os. Implikationerne af nogle af ideerne i denne artikel kan synes umoralske, fornærmende eller i modsætning til vore idealer. Vi fremsætter dem fordi de er sande og dokumenterede med videnskabelige beviser. Om du kan lide det eller ej, så er den menneskelige natur ganske enkelt ikke politisk korrekt.

Dette er et uddrag fra ”Why beautiful people have more daughters” af Alan S. Miller og Satoshi Kanazawa, publiceret af Perigee i september 2007.

Mænd kan lide blonde ”brystbomber” (og kvinder vi gerne ligne dem)
Længe før fjernsynet i det 15. og 16. århundredes Italien, og muligvis to tusinde år siden, blegede kvinder deres hår lyst. Nylige undersøgelser viser at i Iran, hvor man er begrænset af indflydelsen fra vestlige kulturer og medier, er kvinder faktisk mere optagede af deres kropsudtryk, og ønsker mere at tabe vægt end deres kvindelige amerikanske modparter. Det er svært at tilskrive præferencer og ønsker for kvinder i det 15. århundredes Italien og det 21. århundredes mediesocialisation i Iran. Kvinders ønske om at ligne Barbie – ung med lille talje, store bryster, langt blondt hår og blå øjne – er en direkte, realistisk og fornuftig respons på mændenes ønske om at parre sig med kvinder der ser sådan ud. Der er evolutionær logik bag hver af disse features.
Mænd foretrækker delvist unge kvinder, fordi de har tendens til at være sundere end ældre kvinder. En nøjagtig indikator på sundhed er fysisk skønhed; en anden er hår. Sunde kvinder har glansfyldt, skinnende hår, hvorimod håret på syge mennesker mister deres glans. Fordi hår vokser langsomt, så afslører skulderlangt hår adskillige års kvindelig sundhedsstatus.
Mænd har også en universel præference for kvinder med en lav talje-til-hofte-ratio. De er sundere og mere fertile end andre kvinder; de har lettere ved at føde børn, og de gør dette i en tidligere alder, fordi de har højere niveauer af essentielle reproduktionshormoner. Altså søger mænd ubevidst sundere og mere fertile kvinder, når de søger kvinder med lille talje. Indtil for nylig var det et mysterium for evolutionære psykologer, hvorfor mænd foretrækker kvinder med store bryster, eftersom størrelsen af bryster ingen relevans har til hendes evne til at amme. Men Harvard antropologen Frank Marlowe erklærer, at større og derfor tungere bryster hænger indlysende mere med alder end mindre bryster. De gør det derfor nemmere for mænd at afgøre en kvindes alder (og reproduktionsværdi).
En ny undersøgelse af polske kvinder viser, at kvinder med store bryster og lille talje har større fantasifuldhed, indikeret af deres niveau af reproduktive hormoner (estradiol og progesterone).
Blondt hår er unikt i den forstand, at det ændrer sig dramatisk med alderen. Typisk bliver kvinder med blondt hår med alderen til kvinder med brunt hår. Altså prøver mænd der foretrækker at parre sig med blonde kvinder ubevidst at parre sig med yngre (og derfor, i gennemsnit, sundere og mere fertil) kvinder. Det er ikke noget tilfælde, at blondt hår udviklede sig i Skandinavien og nordeuropa sandsynligvis som et alternativ til at vise deres ungdom i takt med at deres krop blev tildækket med tøj.
Kvinder med blå øjne skulle ikke være anderledes end dem med grønne eller brune øjne. Alligevel synes præferencen for blå øjne at være universel og ugenstridig, for mænd såvel som kvinder. Én forklaring er, at den menneskelige pupil udvider sig, når et individ udsættes for noget hun kan lide. Eksempelvis pupillerne på kvinder og børn (ikke mænd) udvider sig spontant når de ser babyer. Udvidelse af pupiller er en ærlig indikator for interesse og tiltrækning. Og størrelsen af pupillen er nemmest at afgøre i blå øjne. Blåøjede mennesker anses for attraktive som potentielle mager, fordi det er lettest at afgøre, om de er interesserede i os eller ej.
Ironien er, at intet af det ovenstående længere er sandt. Gennem ansigtsløftninger, parykker, kunstige brystimplantatsforstørrelser, hårblegning og kontaktlinser, kan enhver kvinde uanset alder, have mange af nøglefaktorerne der definerer idealkvindens skønhed. Og mændene falder for dem. Mænd kan kognitivt forstå at mange blonde kvinder med faste store bryster, rent faktisk ikke er 15 år gamle, men de finder dem stadigt attraktive, fordi deres psykologisk udviklede mekanismer narres af moderne opfindelser, der ikke eksisterede i det fortidige miljø.

Mennesker er naturligt polygame
Hvis man ser bort fra vestlig civilisation, er mennesker naturligt polygame. Polyandri (ægteskab mellem én kvinde og mange mænd) er meget sjælden, men polygyni (ægteskab mellem én mand og mange kvinder) er vidt udbredt i menneskelige samfund, selv om jødisk-kristne traditioner vedholder, at monogami er den eneste naturlige form for ægteskab. Vi ved, at mennesker gennem historien har været polygyne gennem det meste af historie, fordi mænd er højere end kvinder.
Mellem primater og ikke-primater korresponderer graden af polygyni kraftigt med graden af hvilken mænd er højere end kvinder. Jo mere polygone arterne er, jo større er størrelsesforskellen mellem kønnene. Typisk er mænd ti procent højere og tyve procent tungere end kvinder. Dette antyder, at gennem historien har menneskene været medium polygyne.
Relativt til monogami skaber polygyni større fitness varietet (afstanden mellem ”vinderne” og ”taberne” i det reproduktive spil) mellem mænd end mellem kvinder, fordi det tillader få mænd at monopolisere alle kvinderne i gruppen. Jo større fitness varietet mellem mændene skaber større pres for mændene til at konkurrere med hinanden for mager. Kun store og høje mænd kan vinde muligheder for en mage. Mellem pardannende arter som menneskene, hvor mænd og kvinder bliver sammen for at opfostre deres børn, foretrækker kvinder også at danne par med store og høje mænd, fordi de bedre kan sørge for fysisk beskyttelse mod rovdyr og andre mænd.
I samfund hvor rige mænd er meget rigere end fattige mænd, er kvinder (og deres børn) meget bedre stillet med at dele få velhavende mænd; halvdelen, en fjerdedel eller selv en tiendedel af en velhavende mand, er stadigt bedre end en helt igennem fattig mand. Som Bernard Shaw sagde det: ”Moderinstinktet leder kvinder til at foretrække en tiendedel af en førsteklasses mand, frem for helt ejerskab af en tredjeklasses mand”. Til trods for det faktum, at mennesker er naturligt polygame, så er de fleste industrisamfund monogame, fordi mænd har tendens til at være mere eller mindre lige i deres ressourcer sammenlignet med middelalderen. (Ulighed tenderer at øges i takt med at samfund øger kompleksiteten fra jæger-samler til avancerede agrarian samfund. Industrialisering tenderer at sænke lighedsniveauet).

De fleste kvinder har fordel af polygami, mens de fleste mænd har fordel at monogami
Hvor der er ulighed i ressourcer mellem mænd – hvilket er tilfældet i alle menneskelige samfund – har kvinder størst fordel af polygami: kvinder kan dele en velhavende mand. Under monogami er de låst fast med en fattigere mand.
De eneste undtagelser er ekstremt attraktive kvinder. Under monogami kan de monopolisere de mest velhavende mænd; under polygami må de dele med andre mindre attraktive kvinder. Situationen er dog helt anderledes for mænd. Monogami garanterer, at enhver mand kan finde en kone. Mindre attraktive mænd kan kun gifte sig med mindre attraktive kvinder, men det er dog meget bedre end ikke at gifte sig overhovedet. Mænd i monogame samfund forestiller sig, at de ville være bedre stillet med polygyni. Hvad de ikke er klar over er, at for de fleste mænd der ikke er ekstremt attraktive, betyder polygyni ingen kone overhovedet, eller hvis de er heldige, en kone der er meget mindre attraktiv, end den de kunne få under monogami.

De fleste selvmordsbombere er muslimske
Ifølge sociolog ved Oxford University Diego Gambatta, redaktør af ”Making Sense of Suicide Missions”, så er en omfattende historie af dette bekymrende dog aktuelle fænomen ikke altid religiøst motiveret, men når de er, er det altid muslimer. Hvordan kan det være? Hvorfor er Islam den eneste religion der motiverer sine efterkommere til at begå selvmordsaktioner?
Det overraskende svar fra et evolutionært psykologisk perspektiv er, at muslimske selvmordsbombere måske intet har med Islam eller Koranen at gøre (undtagen to linier i den). Det har muligvis intet at gøre med religion, politik, kultur, race, etnisitet, sprog eller region. Som med så eget andet fra dette perspektiv, har det muligvis meget med sex, eller i dette tilfælde, manglen på sex at gøre. Hvad der adskiller Islam fra andre store religioner er, at den tolererer polygami. Ved at tillade nogle mænd at monopolisere alle kvinder og derigennem ekskludere mange mænd fra reproduktive muligheder, skaber polygami mangel på tilgængelige kvinder. Hvis 50 procent af alle mænd har to koner hver, så får de andre 50 procent ingen koner overhovedet. Så polygami øger det konkurrencemæssige pres på mænd, især unge mænd af lav status. Det øger derfor sandsynligheden for, at unge mænd griber til voldelige midler for at opnå adgang til en mage. Ved at gøre dette, har de lidt at miste og meget at vide, sammenlignet med mænd der allerede har koner. Gennem alle samfund gør polygami mænd voldelige, øgende kriminalitet som mord og voldtægt, selv efter at have korrigeret for åbenlyse faktorer som økonomisk udvikling, økonomisk ulighed, befolkningstæthed, niveauet af demokrati og politiske faktorer i regionen. Dog er polygami ikke i sig selv en tilstrækkelig grund til selvmordsbomber. Samfund i det mellemste Afrika og Caribien er meget mere polygame end muslimske nationer i mellemøsten og nordafrika. Og de har meget høje voldsniveauer. Det mellemste Afrika lide af en lang historie af vedholdende borgerkrige men ikke selvmordsbomer.
Den anden nøgleingrediens er løftet om 72 jomfruer ventende i himlen til enhver muslimsk martyr. Usigten til eksklusiv adgang til jomfruer virker måske ikke særligt appellerende til de der bare har én kone på jorden, som regelret monogami så godt som garanterer. Udsigten kan dog være ret appellerende for én der må se de barske kendsgerninger i øjnene, at værende en komplet reproduktiv taber.
Det er denne kombination af polygami og løftet om et stort harem af jomfruer i himlen, der motiverer mange unge muslimer til at begå selvmordsbombning. I overensstemmelse med denne forklaring indikerer undersøgelser, at de er signifikant yngre end ikke bare den muslimske befolkning generelt, men andre (ikke-selvmordsudførende) medlemmer af deres egne ekstreme politiske organisationer som Hamas og Hezbollah. Og næsten alle selvmordsbombere er enlige.

At få sønner reducerer sandsynligheden for skilsmisse
Sociologer og demografer har opdaget, at par der har mindst én søn, har signifikant mindre sandsynlighed for skilsmisse, end par der kun har døtre. Hvordan kan det være?
Eftersom en mands værdi i det store hele afgøres af hans velstand, status og magt – hvor en kvindes i det store hele er afgjort af hendes ungdom og fysiske tiltrækning – må faderen sørge for, at hans søn kommer til at arve hans velstand, status og magt, uanset hvor meget er lidt af disse ressourcer han har. I kontrast er der meget, lidt en fader (eller moder) kan gøre for at holde en datter ungdommelig eller gøre hende mere fysisk attraktiv.
Det fortsatte nærvær af (og investering af) faderen er derfor vigtig for sønnen, men ikke så vigtig for datteren. Tilstedeværelsen af sønner deters derfor skilsmisse og faderens afgang fra familien, mere end tilstedeværelsen af døtre, og denne effekt synes at være stærkere i velstående familier.

Smukke mennesker får flere døtre
Det er almindeligt antaget, at det er tilfældigt, om forældre får den dreng eller en pige. Tæt på, men ikke helt; det er i det store hele tilfældigt. Den normale kønsratio er 105 drenge for hver 100 piger. Men kønsratioen varierer let under forskellige omstændigheder og for forskellige familier. Der er faktorer der underliggende influerer kønnet af afkommet.
En af de mest hyldede principper i den evolutionære biologi, Trivers-Willard-hypotesen erklærer, at velstående forældre med høj status, får flere sønner, mens fattige forældre af lav status har får flere døtre. Dette er fordi børn generelt arver velstanden og den sociale status fra forældrene. Gennem historien har sønner fra velstående familier, der selv ville blive velstående, kunne forvente at have et stort antal koner, elskerinder og konkubiner, og producere dusinvis eller hundreder af børn. Så den naturlige selektion designer forældre til at have specielle ønsker vedrørende kønsratio ved fødselen, afhængig af deres økonomiske omstændigheder – flere drenge hvis de er velstående, flere piger hvis de er fattige (den biologiske mekanisme af dette er endnu ikke forstået).
Denne hypotese er blevet dokumenteret jorden rundt. Amerikanske præsidenter, vicepræsidenter og kabinetsekretærer har flere sønner end døtre. Fattige Mukogodo-hyrder i østafrika får flere døtre end sønner. Kirke parish optegnelser fra det syttende århundrede og attende århundrede viser, at velhavende landejere i Leezen, Tyskland, fik flere sønner end døtre, mens gårdarbejdere og handelsmænd uden ejendom fik flere døtre end sønner. En undersøgelse fra 46 nationer viser, at velhavende individer har større sandsynlighed for at foretrække en søn, hvis de kun kunne få ét barn, i modsætning til mindre velstående individer der har større sandsynlighed for at indikere interesse for en datter.
Den generaliserede Trivers-Willard-hypotese går videre end en families velstand og status: Hvis forældre har nogen virksomhed de kan videreføre til deres børn, og som er bedre for sønner end døtre, vil de få flere sønner. Omvendt, hvis forældre har en virksomhed, der er bedre for døtre, så vil de få flere døtre.
Fysisk attraktion, som en universelt positiv kvalitet, bidrager endnu mere til kvinders reproduktive succes end til mænds succes. Den generaliserede hypotese ville derfor forudse, at fysisk attraktive forældre skulle have flere døtre end sønner. Igen er dette tilfældet. Amerikanere der sættes som ”meget attraktive”, har en chance på 56 procent for at få en datter som første barn, sammenlignet med 48 procent for alle andre.

Hvad Bill Gates og Paul McCartney har til fælles med kriminelle
I næsten et kvart århundrede har kriminologer kendt til ”alder/kriminalitet – kurven”. I alle samfund til alle tider øges tendensen til at begå kriminalitet og anden risikobetonet adfærd i den tidlige ungdom, topper i den sene ungdom og tidlige voksenalder, aftager hurtigt gennem tyverne og tredverne, og udligner sig i midalderen.
Denne kurve er ikke afgrænset til kriminalitet. Den samme aldersprofil karakteriserer enhver kvantificerbar menneskelig adfærd, der er offentlig (antaget af mange potentielle mager) og kostbar (for kostbar af alle seksuelle konkurrenter). Relationen mellem alder og produktivitet mellem jazzmusikere, mandlige malere, mandlige forfattere og mandlige videnskabsmænd – som kan kaldes ”alder/genialitet – kurven” – er essentielt den samme som alder/kriminalitet – kurven. Deres produktivitet – udtrykket for deres genialitet – topper hurtigt i deres tidlige voksenalder, og falder ligeledes hurtigt igen gennem voksenalderen. Alder/genialitet – kurven mellem deres kvindelige modstykker er meget mindre udtalt; den topper eller varierer ikke så meget som funktion af alder.
Paul McCartney har ikke skrevet et hit i årevis, og spenderer nu megen tid med at male. Bill Gates er nu en respekteret forretningsmand og filantrop, og er ikke længere en computertroldmand. J.D. Sallinger lever nu i totalt recluse og har ikke publiceret noget i mere end tre årtier. Orson Welles var ikke mere end 26 år, da han skrev, producerede, instruerede og brillerede i Citizen Kane.
En enkelt teori kan forklare produktiviteten af både kreative genier og kriminelle gennem et livsforløb: Både kriminalitet og genialitet er udtryk for unge mænds konkurrencemæssige ønsker, hvis ultimative funktion i fortidens miljø ville have været at øge den reproduktive succes.
I den fysiske konkurrence for mager kan de der er konkurrencedygtige agere voldeligt mod deres mandlige rivaler. Mænd der har mindre tendens til kriminalitet og vold, kan udtrykke deres konkurrencedygtighed gennem deres kreative aktiviteter.
Prisen for konkurrence stiger dog dramatisk når en mand får børn, når hans energier og ressourcer bliver brugt på en mere nyttefuld måde, til at beskytte og investere i dem. Fødslen af det første barn sker almindeligvis adskillige år efter puberteten, fordi mænd behøver tid til at akkumulere tilstrækkelige ressourcer og opnå tilstrækkelig status til at tiltrække deres første mage. Der er derfor en periode på adskillelige år mellem den hurtige stigning i konkurrencens afstedkomne goder og den tilsvarende stigning i dens omkostninger. Produktivitet falder drastisk i det sene voksenliv, i takt med at konkurrencens omkostninger stiger og annullerer dens goder.
Disse kalkulationer er blevet udført ved naturlig og seksuel selektion, så at sige, som så udstyrer den mandlige hjerne med en psykologisk mekanisme, der ansporer dem til at være tiltagende konkurrenceorienterede lige efter puberteten, og gøre dem mindre konkurrenceorienterede lige efter fødslen af deres første barn. Mænd føler ganske enkelt ingen ansporing til at agere voldeligt, stjæle eller udføre yderligere videnskabelige eksperimenter, eller de ønsker at slå sig ned efter fødselen af deres første barn, men de ved ikke præcist hvorfor.
Ligeledes mellem Bill Gates, Paul McCartney og kriminelle, faktisk mellem alle mænd gennem den evolutionære historie peges på et vigtigt koncept i den evolutionære biologi: kvindens valg. Kvinder siger ofte nej til mænd. Mænd har måttet indtage fremmede lande, vinde slag og krige, komponere symfonier, forfatte bøger, skrive sonetter, male katedrallofter, gøre videnskabelige opdagelser, spille i rockbands og skrive ny computersoftware, for at imponere kvinder til at have sex med dem. Mænd har bygget og destrueret civilisationer, for at imponere kvinder, så de muligvis ville sige ”ja”.

Midalderkrisen er en myte…sådan da
Mange tror, at mænd går gennem en midtlivskrise, når de når midalderen. Ikke helt. Mange mænd går gennem en midtlivskrise, men det er ikke fordi de er midaldrende. Det er fordi deres koner er. Fra et evolutionært psykologisk perspektiv efterfølges konens imminent overgangsalder og afslutning på reproduktive karriere af mandens midtlivskrise, og derfor hans fornyede behov for at tiltrække yngre kvinder.
Ifølge dette ville en 50 årig mand gift med en 25 årig kvinde ikke gå gennem en midtlivskrise, mens en 25 årig mand gift med en 50 årig ville, ligesom den typiske 50 årige mand gift med en 50 årig kvinde. Det er ikke hans midtliv der betyder noget; det er hendes. Når han køber en skinnende rød sportsvogn, så prøver han ikke at genfinde sin ungdom; han prøver at tiltrække unge kvinder til at erstatte sin overgangsalderkone ved at trumpetere sine penge og prestige.

Det er naturligt for politikere at risikere alt for en affære (men kun hvis de er mænd)
Om morgenen den 21 januar 1998 da amerikanerne vågnede til den forbløffende påstand, at præsident Bill Clinton havde en affære med en 24 årig intern i Det Hvide House, tænkte den darwinistiske historiker Laura L. Betzig: ”Det var jo det jeg sagde”. Betzig peger på, at mens magtfulde mænd gennem den vestlige historie har giftet sig monogamt (kun én legal kone ad gangen), så har de altid parret sig polygamt (de har haft elskerinder, konkubiner og kvindelige slaver). Med deres koner producerede de legitime arvtagere; med de andre producerede de bastarder. Gener laver ingen distinktion mellem de to kategorier børn.
Som et resultat heraf har magtfulde mænd af højstatus gennem historien opnået meget høj reproduktiv succes, efterladende et stort antal efterkommere (legale eller ej), mens talløse fattige mænd døde uden mage og afkom. Moulay the Bloodthirsty, den sidste Sharifian kejser af Marocco, er uden sidestykke, havende efterladt mere afkom – 1042 – end nogen anden optegnet person, men han var ikke på nogen måde kvalitetsmæssig anderledes end andre magtfulde mænd, som Bill Clinton. Det spørgsmål mange stillede dem selv i 1998 var: ”Hvorfor i al verden ville den mest magtfulde mand på jorden risikere sin position, for at have en affære med en ung kvinde?” – er, fra er darwinistisk perspektiv et dumt et. Betzig´s svar ville være: ”Hvorfor ikke?” Mænd stræber efter at opnå politisk magt, bevidst eller ubevidst, for at have reproduktiv adgang til et større antal kvinder. Reproduktiv adgang til kvinder er målet. Politik er bare midlet. At spørge hvorfor præsidenten af U.S.A. ville have seksuelt samvær med en ung kvinde, er som at spørge hvorfor nogen der arbejdede hårdt for at tjene en stor sum penge, derefter ville spendere dem.
Hvad der adskiller Bill Clinton er ikke at han havde en udenomægteskabelig affære under sit embede, mange andre vil have dette; det ville være et darwiniansk mysterium, hvis han ikke gjorde det – hvad der adskiller ham er det faktum, at han blev opdaget.

Mænd chikanerer kvinder seksuelt, fordi de ikke er sexistiske
En uheldig konsekvens af det tiltagende antal kvinder på arbejdsmarkedet, der arbejder side om side med mænd, er det tiltagende antal sexchikanesager. Hvorfor er sexchikane en nødvendig konsekvens af den kønsmæssige integration på arbejdspladsen? Psykolog Kingsley R. Browne identificerer to typer af sexchikanesager: quid pro quo (”Du skal gå i seng med mig for at beholde dit job eller blive forfremmet) og det ”fjendtlige miljø” (miljøet er dømt til at være for seksualiseret for ansatte til at føle sig sikre og komfortable). Mens feminister og socialforskere har en tendens til at forklare sexchikane i termen ”patriakat” og andre ideologier, så lokaliserer Browne den ultimative grund til begge slags sexchikane i forskelle i pardannelsesstrategier.
Undersøgelser viser utvetydigt, at mænd er langt mere interesserede i kortsigtet tilfældig sex, end kvinder er. I en nu klassisk undersøgelse indvilligede 75 procent af mellemuddannede mænd i at have sex med en fremmed kvinde; ingen af kvinderne indvilligede i at have sex med en tiltrækkende fremmed mand. Mange mænd der ikke ville gå i byen med den fremmede, ville ikke desto mindre gerne have sex med hende.
Quid pro quo – typerne af sexchikane er manifestationer af mænds større behov for tilfældig korttids-sex, og deres villighed til at bruge ethvert middel til at opnå målet. Feminister påstår ofte, at sexchikane ikke er ”om sex men om magt”; Browne tilkendegiver, at det handler om begge ting – mænd der bruger magt til at få sex. ”At sige at det kun handler om magt, giver ikke mere mening end at sige, at bankrøverier kun handler om pistoler, ikke om penge”.
Sexchikanesager af ”fjendtligt miljø” – varianten resulterer fra kønsforskelle i, hvad mænd og kvinder opfatter som ”seksuelt grænseoverskridende” eller ”fjendtlig” adfærd. Mange kvinder beklager legitimt, at de er blevet udsat for misbrug, intimidering og nedgørende behandling.
Misbrug, intimidering og nedgørelse er alle del af mænds taktik-repetoire, anvendt i konkurrencemæssige situationer. Med andre ord behandler mænd ikke kvinder anderledes end mænd – definitionen af diskrimination, under hvilken sexchikane legalt falder – men det modsatte: Mænd chikanerer kvinder præcist fordi de ikke diskriminerer mellem mænd og kvinder.

Af Alan S. Miller Ph.D., Satoshi Kanazawa Ph.D.