Matriarkatet er af feminister opfattet som en tabt Gylden Tid – og også som fremtidens lyse bølge. Kvinder levende i overlevende stenaldersamfund, som dem der findes i indianersamfund, holdes eksemplarisk op for de liberale kvinder af vort samfund. ”Der er dele af verden”, skriver feminist Elise Boulding,

”hvor kvinder allerede føler den autonomi jeg forestiller mig for vestlige kvinder i fremtiden. For amerikanere, nord og syd, er der en alternativ model for kvinder lige ved hånden i de indfødte amerikanske samfund…Det tager ikke mange møder med kvindelige stammeledere, der har den stilfærdige selvsikkerhed af traditionelle kundskaber bag dem for at erkende, at her er et sæt lærere for euro-fikserede amerikanske kvinder lige i vor midte. Hvor kommer deres afklarethed og selvtillid fra? Hvad ”ved” de?…Det er tiden for resten af os, især vestlige middelklassekvinder, at ”gå i skole” hos de af vore søstre der har uanerkendte færdigheder, selvsikkerheden, afklarethed, og kundskaberne krævet for at skabe sociale forandringer.

Disse stenalderkvinder, trods deres elendighed, uvidenhed og fattigdom, er tilfredse. De fylder den biologiske rolle som pattedyrshunen, ledende den reproduktive enhed, nydende matriarkatets første lov. Og dagens feminister kommer for at dele deres rolighed og placidity. De er, som Helen Fischer siger, ”på vej mod de roller de havde på Afrika´s sletter millioner af år siden…Menneskelige samfund opdager nu sine fortidige rødder”, som Betty Friedan formulerer det.

”For min generation og den følgende generation, kom kampen for kvinders rettigheder mit i livet – efter vi havde startet vore familier og allerede levede den ”feminine mystik”. For os betød feministbevægelsen den vidunderlige midtlivsoplevelse af en hel ny identitet, en ny opfattelse af selvet. Det mest bemærkelsesværdige resultat af denne nyfundne identitet, var en dramatisk forbedring i ældre kvinders mentale sundhed…For to årtier siden var hospitaler for sindslidende fulde af kvinder lidende af ufrivillig melankoli, en alvorlig depression der på den tid ramte kvinder i overgangsalderen da, ifølge den gamle feminine mystik, deres liv var ovre. Men for få år siden stoppede American Psychiatric Association brugen af denne term, da sådanne akutte depressioner ikke længere blev anset for aldersrelaterede”.

I dag er kvinders mentale sundhed for kvinder i fyrrerne, halvtredserne og tresserne lige så god som kvinder i tyverne og trediverne, så det er faktisk relateret til kvindebevægelsen i retning af lighed.

Der er ikke sket lignende forbedring for mænd, da mænd har måttet betale prisen. Mænd i større samfund bliver reduceret til status for mænd i indianerreservater – rolleløse, umotiverede, alkoholiske og med selvmordstendenser, da matriarkatets første lov fratager dem en stabil familierolle.

Det var opdagelsen for få tusinde år siden af denne forbindelse mellem reguleringen af den kvindelige seksualitet på den ene side, og familie og social stabilitet, mandlig produktivitet og social fremgang på den anden, der sluttede stenalderen og begyndte den patriarkalske civilisations æra. ”Patriarkatets æra”, siger den lesbiske feminist Susan Cavin, ”er omkring 3.000 til 5.000 år gammel. Sammenlignet med de millioner af år vore forfædre har befolket jorden, repræsenterer patriarkatet blot en punktum i menneskelig tid”. Sandt. Fakta viser, at skabelsen af patriarkatet er det største af menneskelige resultater, eftersom ethvert civilisationsresultat fremkom gennem dette punktum i menneskelig tid, hvorimod de forudgående millioner af år ikke skabte civilisationer.

Det centrale faktum omkring patriarkalsk civilisation, udover dets nylighed og dets omfattende resultater, er dets kunstighed, skrøbelighed og afhængighed af kvinders villighed til at underlægge sig seksuel regulering. Kvinders deregulering af dem selv gennem opnåelse af økonomisk og seksuel uafhængighed, kan ødelægge systemet. Ghettoerne visser hvor let dette kan ske. Ødelæggelsen af systemet spreder sig hurtigt fra ghettoerne til det større samfund, hvor det juridiske system er blevet patriarkatets primære fjende, udstødende halvdelen af samfundets fædre fra deres hjem.

Dr. Gerda Lerner beskriver hvordan seksuel regulering blev induceret i antikkens Mesopotamien, i æraen i hvilken det patriarkalske system blev udviklet: ”Mens konen nød anseelige og specificerede rettigheder i ægteskabet, så var hun seksuelt mandens ejendom”. Hendes rettigheder og status afhang af hendes accept af det patriarkalske system – og vice versa, systemet afhang af hendes accept af regulering. ”Under Mesopotamisk lov, og endnu stærkere under hebraisk lov”, fortsætter Dr. Lerner, ”er alle kvinder tiltagende under seksuel dominans og regulering…De strenge forpligtelser fra husbond og sønner mod mødre og koner i hammurabisk og hebraisk lov, kan derfor ses som styrkende den patriarkalske familie, som afhænger af det frivillige samarbejde fra koner, i et system der ser tilbyder dem klasseavancement i bytte for deres underlæggelse på seksuelle områder.

Forsørgelse af en kvinde og placerende hende ”i ly” af den ærbare tilstand af ægteskab, opfattes af dagens feminister i fulde negative termer som dominans, regulering og undertrykkelse. Feminist Dr. Alice Rossi taler om ”en udveksling” mellem husbond og kone, i hvilken husbonden promoverer social status for konen, og ”til gengæld påtager hun sig økonomisk afhængighed af ham” – tillader ham at betale hendes regninger. Det går ikke op for feministerne, at deres ”underlæggelse på seksuelle områder” gavner kvinder lige så meget som det gavner mænd. Det betyder lov-og-orden på det seksuelle område, og skabelsen af velstand på det økonomiske område. Det betyder stabile familier, der forsyner kvinder med sikkerhed og status i hvilke børn anstændigt kan opfostres og socialiseret.

Som vi senere vil se er Dr. Lerner´s og Dr. Rossi´s syn på lov-og-orden, som noget påtvunget af mænd, det modsatte af George Gilder´s. Gilder forestiller sig, at kvinder har et urbehov for at påtvinge seksuel lov-og-orden på mænd, og at civilisation afhænger af, at mænd underlægger sig kvinders højere etik:

”Hun er nationens fartøj af ultimative værdier. Hun er stort set samfundet, og hvad hun kræver af mænd”

Hun beskriver denne påtvingelse af kvindelige værdier på mænd som at ”skabe civilisation”. Men hvis civilisation er en kvindelig skabelse, påtvunget mænd af kvinder, hvorfor gik civilisationen så ikke forud for patriarkatet? ”Mænds tilpasning af kvinders seksuelle og reproduktive kapacitet”, siger Dr. Lerner, ”opstod før formationen af ejendom og klassesamfund”. Den var betingelsen for skabelsen af den velstand, på hvilken civilisationen afhænger. Uden seksuel lov og orden kan mænd ikke motiveres til at skabe velstand eller gøre andre ting, der er værd at gøre.

Mens Dr. Lerner ikke ænser kvindernes fordele af denne patriarkalske lov-og-orden, så har hun ret, når hun insisterer på, at lov-og-orden er en mandlig idé. I diskussionen af historien om paradisets have skriver hun:

”Konsekvenserne af Adam´s og Eva´s synefald tynger med ulige vægt på kvinden. Konsekvensen af seksuel kundskab er at isolere kvindelig seksualitet fra avl. Gud placerer fjendskab mellem slangen og kvinden. I den historiske kontekst for tidspunktet for skrivningen af skabelseshistorien, var slangen klart associeret med frugtbarhedsgudinden og repræsenterede hende symbolsk. Derfor blev frugtbarhedsgudindens åbne og frie seksualitet af Gud forbudt den faldne kvinde. Måden hendes seksualitet skulle virkeliggøres, var i moderskabet”.

Det er signifikant, at feminister som Dr. Lerner opfatter ”kvindelig seksualitet” son promiskuitet. Hun siger yderligere:

På spørgsmålet ”Hvem bragte synd og død til verden”, svarer skabelsesberetningen, ”Kvinden i alliance med slangen, der står for fri kvindelig seksualitet”

Det bibelske syn er ikke, at den ”kvindelige seksualitet” er adskilt fra avl, men at den er lænket til den. Med andre ord at den må reguleres i overensstemmelse med den patriarkalske seksuelle konstitution, som Gilder forestiller sig er noget kvinder prøver at påtvinge mænd, men som skabelseshistorien og Dr. Lerner mere plausibelt ser som mænd påtvinge kvinder.

Dr. Lerner foregiver overbevisning om (måske endda tror), at seksuel promiskuitet for kvinder tilkendegiver høj status:

”Yderligere syntes kvinder (i det antikke nære østen) at have store statusforskelle i forskellige aspekter af deres liv, således at eksempelvis kvinders seksualitet i det andet årtusinde e. Kr. totalt var kontrolleret af mænd, mens nogle kvinder nød stor økonomisk uafhængighed, mange juridiske rettigheder og privilegier, og havde mange vigtige positioner af høj status i samfundet. Det undrede mig at opdage, at de historiske beviser vedrørende kvinder kun gav lidt mening, set med traditionelle øjne. Efter et stykke tid begyndte jeg at se, at jeg måtte fokusere noget mere på kontrollen af kvindens seksualitet og avl, end på de almindelige økonomiske spørgsmål, så jeg begyndte at se på årsager og effekter af en sådan seksuel kontrol”.

Hendes synspunkter modsat Gilder´s tese. Meget af den feministiske kamp handler om at erstatte det svage dydige ”dukke-kone-accepterende” patriarkat, med det feminine, mystiske, trodsende, promiskuøse helvedesrejsende image, der vil destruere patriarkatet ved at geninstallere matriarkatets første lov.

”Den seksuelle kontrol af kvinder, ”siger Dr. Lerner, ”har været et essentielt træk ved den patriarkalske kraft. Den seksuelle regulering af kvinder understøtter formationen af klasser, og er ét af de grundlag hvorpå staten hviler”. Helt sikkert. Hvis du er i tvivl, så spørg dig selv hvilken slags stat vil får, når den bliver befolket, som den kommer til at blive, med dagens faderløse afkom af promiskuøse kvinder – når feministerne på universiteterne, på vore skoler og gymnasier, har overbevist unge kvinder om, at det traditionelle patriarkat forsøger at regulere deres reproduktion, ved at påtvinge dem kyskhed og moderation, er et sexistisk plot for at modarbejde matriarkatets første lov. ”Staten”, fortsætter Dr. Lerner,

”forøgede gennem etableringen af den skrevne lovs koder, den kvindelige overklasses ejendomsrettigheder, mens den indskrænkede deres seksuelle rettigheder, og endeligt fuldstændigt eroderede dem”

Med deres seksuelle rettigheder mener hun ikke deres ret til at blive elsket, æret og beskyttet, eller deres til at indgå i en stabil og bindende – og højst fordelagtig – kontrakt, med en mand de kan dele deres reproduktive liv med, men retten til at være promiskuøs, og derfor af ingen værdi for en mand der er interesseret i at have en familie, mere end en affære. Hun overvejer end ikke (hvad for Gilder synes at være indlysende) at mange kvinder eftertragter retten til et stabilt monogamt ægteskab, og derigennem har brug for økonomisk og følelsesmæssig sikkerhed, og den status patriarkatet tilbyder kvinder, til gengæld for at mændene kan tillades en meningsfuld reproduktiv rolle – retten til at bliver anstændigt socialiseret i barndommen, retten til den høje status patriarkatet giver ”gode” kvinder.

”Deres seksuelle og reproduktive kapaciteter”, fortsætter Dr. Lerner, ”blev handlet, solgt eller leaset i de mandlige familiemedlemmers interesser”. Hvad er alternativet? At have mænd der ikke er interesserede i stabile familiearrangementer – i stedet at efterlade disse arrangementer til kvindelig improvisation, af den slags man finder i ghettoer og indianer reservater?

”Hammurabi´s kode” forsætter Dr. Lerner, ”markerer begyndelsen på institutionaliseringen af den patriarkalske familie som et aspekt af statsmagt. Den reflekterer klassesamfundet, i hvilket kvinders status afhænger af det mandlige familieoverhoveds social status og ejendom. Konen af en fattig borger kunne gennem ændring af hans status, ændres fra en respektabel kvinde, til en gældsslave eller prostitueret. På den anden side kunne en gift kvindes seksuelle adfærd, såsom utroskab eller en ugift kvindes tab af kyskhed, afklassificere hende på en måde ingen mand kunne afklassificeres gennem hans seksuelle aktivitet”.

Hendes status afhang af hans status. Hun var derfor motiveret til at opnå høj status. Og systemets succes i genereringen af mandlige overpræsterere, der skabte velstand, social stabilitet og fremgang – alt til kvindens fordel – gør dette arrangement ønskeligt. Kvinder ville ikke have accepteret det, med mindre fordelene var større end dem tilbudt af matriarkatet. Konen af en fattig borger kunne have været deklassificeret af sin mands adfærd, men hun valgte at være hans kone, da der gennem ægteskab var større sandsynlighed for at øge status og indkomst, end omvendt.

Det er på denne måde det patriarkalske samfund fungerer, og det gavner alle. Det giver mænd motivation, gør dem produktive og derigennem hjælper kone og børn. Den sætter sex på arbejde som motivator, fokuserende på langsigtede (familie) arrangementer, mere end på kortsigtet seksualitet – promiskuitet, matriarkatets første lov. ”Samfundet beder kvinder om så lidt”, siger Betty Friedan, ”men den smule skal indeholde kyskhed og loyalitet, hvilket gør patriarkalsk faderskab og legitime børn muligt”

”Når muslimske nigerianske samfund bliver rigere gennem udvikling”, skriver feministiske sociolog Caroline knowles, ”er kvinder tiltagende i hjemmet”. Er det ikke den anden vej rundt? – at når kvinder tiltagende er hjemme, bliver samfundet rigere, fordi mere stabile familier er bedre motivatorer for mandlig præstation?

Der eksisterer en kvindeorganisation ved navn ”Single Mothers by Choice”, men der eksisterer ingen tilsvarende organisation for mænd ved navn ”Single Fathers by Choice”. En mand må vælge at gifte sig, hvis han ønsker børn. Kun en kvinde kan vælge at være enlig forælder – men for hver kvinde der tager dette valg, eksisterer der en mand der er nægtet valget om ægteskab og familie, og derfor må det patriarkalske samfund hindre enlige kvinder fra at vælge forældreskab. Hvis kvinderne bliver økonomisk uafhængige (som feministerne ønsker de skal være) og hvis det feministiske princip bliver accepteret, at ”der findes ikke sådan noget som et illegitimt barn”, så har mændene ingen forhandlingsmagt, ingen måde hvorpå kvinder kan induceres til at indgå et stabilt ægteskab (selvom de kan være villige til at indgå et ustabilt et, så længe de i forbindelse med skilsmisse får forældermyndighed sammen med økonomiske fordele).

Under sådanne betingelser bliver samfundet en matriarkalsk ghetto. ”Kvinder i præ-civilisations-samfund”, skriver Dr. Lerner, ”må have været mandens ligestillede, og må have følt sig som hans overmand. Hendes overlegenhed (som gjorde mændene til dovne brummere), er hvorfor det var ”præ-civiliseret” – og hvorfor præ-civiliserede samfund varede en million år. Hendes overlegenhed er hvorfor Elise Boulding bruger indianerreservaternes kvinder som modeller for amerikanske middelklassekvinder. Hendes overlegenhed er hvorfor kvinder måske ikke ville være modstræbende mod at returnere til præcivilisationen, hvorfor kvinder som Mary Dale erklærer, at ”samfundet er en mandlig skabelse og tjener mandlige interesser” og at ”søsterskab betyder revolution”, hvorfor Freud mente kvinden var civilisationens fjende, hvorfor feminister som Adrienne Rich insisterer på, at patriarkalsk civilisation er blevet påtvunget kvinder, med ”en enorm potentiel modkraft”.

”Visse steder som Dahomey og blandt Tlinkits i Alaska”, skriver Marilyn French, ”er velstående klasser patrilineale, mens fattigere klasser er matrilineale”. Lad os sige det på en anden måde: de patrilineale klasser er velstående, fordi deres mænd er motiverede til at sørge for stabile familier; de matrilineale klasser er fattige fordi deres mænd ikke sørger for deres familier. Som hun tilføjer på den følgende side, ”I de matrilineale samfund er der flere seksuelt integrerede aktiviteter, og mere seksuel frihed for kvinder”. Derfor er de fattigere. Vilde kvinder og feminister ønsker et ustabilt ægteskab, for at kunne pege på denne ustabilitet, ikke bare for retfærdiggørelse af matriarkatets første lov, men som bevis for nødvendigheden af at kvinder subsidieres af ikke-familie-arrangementer, der ikke påtvinger dem seksuel lov og orden.

At subsidieringen de kræver, skal betales for gennem skattepålæggelse af det svindende antal patriarkalske familier, der støtter seksuel lov og orden, er ikke deres problem – undtagen at det tiltagende underminerer patriarkatet, hvilket (de mener) er godt. Mænd stabiliserer ægteskabet ved at skabe velstand. Ifølge Emily Hahn: ”Nødvendighed såvel som instinkt sender damerne fluks til alteret, det er kun de sekundære ting, socialt bevidsthedspres, der sender mændene”. (Hvad der sender mændene, er ønsket om familier – som ikke er sekundært, men pyt med det). Hvad Hahn erkender er, at hos kvinder er økonomi det primære motiv. Feminist Barbara Ehrenreich er enig:

”Kvinder var, og er i stor udstrækning, økonomisk afhængige af mænd…..Så hvad der i kønnenes kamp var på spil var, groft sagt, kravet på én eller anden mands løn”