Det muslimske spil

Mange vestlige foretrækker at mene, at alle religioner enten er lige gode eller lige dårlige, og sluger alt der synes at støtte den forudfattede mening. Myten virker også almindeligvis til Islam´s fordel, eftersom den løfter Islam til andre religioners niveau, eller bringer de andre religioner ned på Islam´s niveau. For at kunne konkurrere med vestlig religion, har muslimerne energisk anvendt vers 5:32, som er det tætteste islam kommer på Det Gamle Testamente´s befaling: ”Du må ikke slå ihjel”.

Der står (delvist):

”Hvis nogen slog en person ihjel…ville det være som at slå et helt folk ihjel; og hvis nogen reddede et liv, ville det være som at redde et helt folk…”

(Som citeret fra Fiqh Council of North America i deres ultimativt meningsløse ”Fatwa against Terrorism”)

Sandheden

Du godeste…Hvis blot Koranen stoppede ved det! Hvordan ville verden være uden store antal muslimers iver efter dagligt på tværs af kloden at begå massemord i deres religions navn? Tænk på de liv, penge og den sorg der ville være sparet, hvis Muhammed havde beordret muslimer til at værdsætte menneskeliv i den jødisk-kristne tradition.

Desværre kunne intet være længere væk fra sandheden. Dette fragment af vers 5:32 er hvad muslimernes apologeter ønsker ikke-muslimer skal tro er i Koranen, mere end det dusin andre fragmenterede passager, der befaler krigsførsel, halshugning og tortur. Men selv hvad de almindeligvis citerer fra 5:32, er ikke hvad det synes at være. Husker du alle mellemrummene? Der udelades noget.

Den fulde tekst af versene findes her

”Derfor har vi pålagt Israel´s børn: Enhver som dræber et menneske, uden at det gælder blodhævn eller straf for forbrydelse, skal anses for havende dræbt hele menneskeheden. Enhver som redder et menneske, skal anses for havende reddet hele menneskeheden. Vort sendebud kom til dem med klar besked, men efter dette har mange af dem vist letsindighed”.

Bemærk først det gabende smuthul. Drab er tilladt i tilfælde af mord eller ”forbrydelse”. Mord ligger forholdsvist lige for, men ”forbrydelse”? Hvis noget nogensinde har bedt om en omhyggelig forklaring, så er det da denne frase. Men generationer af muslimer efterlades til deres egne fortolkninger af hvad ”forbrydelse” betyder (Det synes unødvendigt at nævne, at der selvfølgelig findes forskellige ideer om dette)

Bemærk derudover den bredere kontekst af dette vers. Det viser sig, at det ikke er en befaling til muslimerne. Det er en gentagelse af en lov givet til jøderne. Det er ikke en påmindelse mod drab. Det er en anklage mod jøderne for at forbryde sig mod Gud´s love. ”Enhver” betyder ikke ”enhver”, men nærmere ”enhver” af jøderne.

Nærmere end tilskyndelse til tolerance er Sura 5 i det store hele faktisk en tilskyndelse til had med en snært af vold. Jøder og kristne forbandes eksplicit som ”ondskabsfulde” folk med ”syge hjerter” og respektivt som hadefulde ”blasfemikere”. Muhammed fortsætter koket erindrende hans folk om, at Allah elsker dem der ”kæmper” i hans tjeneste (og det er rimeligt åbenlyst hvem fjenden er)

Muslimerne udelader også belejligt det faktum, at det vers der følger 5:32 faktisk beordrer drab i sådan et tilfælde af førnævnte ”forbrydelse”. Det foreslår endog korsfæstelse og ”afhugning af hænder og fødder”.

Havende i mente at dette er det bedste Islam kan frembringe, er det ikke svært at gætte på, hvorfor denne religion bidrager med over tusinde dødelige terrorist angreb hvert evigt eneste år.