Redefineringsprocessen begynder med kvinder genkrævende total seksuel og reproduktiv autonomi; for hvis den kvindelige krop kan kontrolleres eller blive brugt på nogen måde udefra – via udnyttende definitioner eller systemer – så følger deraf, at dette også gælder alt andet. (Definitionen og anvendelsen af den kvindelige krop er paradigmet for definitionen og anvendelsen af alle ting; hvis autonomien af den kvindelige krop defineres som hellig, så vil dette gælde autonomien af alle andre ting). Patriarkalske mænd har prøvet at lade som om mænd kan være ”frie”, mens kvinder kan domineres og slavegøres; ligesom hvide imperialister har ladet som om, at de kan være ”uafhængige og sjælfulde” tilstedeværelser i privatlivet, mens de offentligt koloniserer og øver vold mod mørkere folk.

Den mest signifikante ting omkring denne erklæring af ”matriarkatets første lov” er, at den hævdes værende kategorisk, uden reference til ægteskabskontrakten. Den antager, uden overhovedet at gide undersøge det, at ægteskabet ikke levner husbonden nogen rettigheder. Dette bør være indlysende for enhver mand – selvom det helt klart ikke er indlysende for disse kvinder – at denne kvindelige seksuelle autonomi udelukker muligheden for at anvende familien som et mandligt motivationssystem. Således er tingenes tilstand sagt at have været før patriarkatets skabelse få tusinde år siden, og således bliver tingene igen når patriarkatet bortsmelter, sagde Sjoo og Mor (korrekt). Det var for at forhindre denne tilstand af Legitimitetsprincippet – ethvert barn må have en far. Den nuværende situation der har skabt Affaldsgenerationen, er resultatet af samfundets forbrydelse i at nægte at implementere denne garanti.

”Det ville ikke være langt ude hentet”, skriver Evelyn Ackwoth, ”at beskrive hele opfattelsen af velfærdsstaten som den matriarkalske tilgang til det sociale livs problemer”. Præcist. Velfærdsstaten har slået sig sammen med den feministiske/seksuelle revolution, for at erstatte den patriarkalske familie med den ældre matrilineale enhed. Ghettoerne giver skoleeksemplet:

Det er sådan her det er (skriver den sorte feminist Patricia Robinson). Fattige sorte mænd vil ikke understøtte deres familier, vil ikke blive hos deres kvinder – alt de tænker på er gaden, stoffer og sprut, kvinder, ar få noget på den dumme og deres biler. Det er alt der tæller. Fattige sorte kvinder ville være dumme at sidde hjemme med en hel flok børn, og før eller siden blive vanvittige, syge, hjertesorgsramte- intet sted at gå hen, intet tegn på hengivenhed – intet.

Fru Robinson´s klage er, at mænd ikke vil elske, ære eller beskytte deres familier – som er patriarkatet. Hun kan ikke se, at matriarkatets første lov har frataget disse mænd deres familier og derfor motivationen til at vedblive at arbejde. Da Othello blev overbevist om sin kones ukyskhed, byder han sin profession farvel: ”Othello´s beskæftigelse er borte!”

Her er et eksempel på hvordan Promiskuitetsprincippet (identisk med matriarkatets første lov) fungerer, fra Ann Landers´s klumme i Los Angeles Times af november 1988:

Kære Ann

Jeg skriver dette brev i håb om, at du kan hjælpe mig. Du har adgang til de bedste læger og jeg skammer mig over at tale med nogen jeg kender.

Jeg havde for nylig en baby, men jeg ved ikke hvem faren er. Hun ligner mig. Jeg havde sex med fyr nummer 1 d. 7. maj, fyr nummer 2 d. 14 og 15 maj, og fyr nummer 3 d. 27 maj. Jeg havde min sidste menstruation d. 1. maj. Jeg har ikke haft nogen problemer med min graviditet, og babyen kom til tiden, hvilket var d. 7. februar. Hun er henrivende og jeg fortryder ikke jeg fik hende, men ville meget gerne vide hvem faren er. Mine venner siger, at jeg er berettiget til børnebidrag, men jeg kan ikke trække en fyr i retten med mindre jeg er ret sikker i min sag. Tak for hjælpen Ann.

Promiskuitetsprincippet tillader hende faderskabssagspenge. Det er hendes ret at kontrollere hendes egen seksuelle adfærd – inklusive retten til ikke at bruge prævention – og til at påtvinge de økonomiske omkostninger på hendes sexpartnere, hvis anklageren kan finde hendes legekammerater, overtale dem til at lave en blodtest og identificere den heldige. Så vil hendes seksuelle uansvarlighed betale sig og forstærke samfundets accept af matriarkatets første lov, også kendt som Promiskuitetsprincippet. Den identificerede drengeven vil blive reduceret til års ufrivillig trældom til fordel for en anden person – slaveri

Feministen vil insistere på, at drengevennen er lige så ansvarlig som moderen for frembringelsen af det illegitime barn og derfor lige forpligtet til at betale for dets omkostninger. Ikke så i det patriarkalske system. Patriarkatet deler kvinder i gode og slemme. De der accepterer den seksuelle konstitution (seksuel lov og orden, monogami, legitimitetsprincippet, dobbeltmoral og så videre)
Og de der afviser den. Denne kvinder afviser den, og hun er ”slem”, fordi hun nægter en mand muligheden for at have sikker sex med hende, selvom han ønsker det. Hendes ukyskhed fratager hendes barn en far og fratager mænd muligheden for at være fædre til hendes børn. Hun kan kun have et seksuelt forhold til en mand der er lige så uansvarlig som hende. Hun er en seksuel sjuske-Dorthe der har påført illegitimitet på et barn og søger at bedre hvad hun har gjort, ved at kræve at blive betalt for det. Hun vil plædere retfærdighed ved, at ”at der ikke findes noget sådan som et illegitimt barn”, tilkendegivende at der ikke findes noget sådan som en ukysk kvinde.

Ramsey Clark forsikrer os om, at ”kvinder ikke er en trussel mod offentligheden”. Denne kvinde er. Hun har frembragt et faderløst barn, der har adskillelig større chance for at blive lovovertræder. Hvis domstolene adopterer forslaget fra senator Moynihan og professor Bergman og andre feminister om at garnere checken fra barnets far, vil han blive mindre arbejdsdygtig, mindre motiveret, dårligere ægteskabsmateriale, mindre produktivt medlem af samfundet. Han vil måske helt droppe den skattetyngede økonomi og indgå i undergrundsøkonomien, eller blive parasit på en kvindelig AFDC-modtager – mønsteret fundet i millioner af ghettohushold. Programmet for gørende mænd økonomisk ansvarlige for barnefrembringelse udenfor den seksuelle konstitution, har den effekt, at den gør mændene uansvarlige indenfor den. (Og så virker det ikke – de fleste mænd vil unddrage sig sanktionerne)

Patriarkatsystemets arbejdsevne kræver den feminine seksualitets regulering, inklusive påtvingelsen af dobbeltmoralen. På ingen anden måde kan mænd deltage meningsfuldt i reproduktionen. En kvinde forbryder sig mod den seksuelle konstitution ved at være promiskuøs. En mand forbryder sig mod den ved at nægte at forsørge sin familie. Den nye feministiske seksuelle orden foreslår, at kvinde skal være frie til at være promiskuøse, og at den deraf skabte sociale forstyrrelse skal gøres tålelig ved at tvinge mænd til at sørge for ikke-familier. Men mænd kan ikke holdes ansvarlige for for kvindelig uansvarlighed, hvis denne uansvarlighed forhindrer mændene i fra begyndelsen at af; og det er af denne grund at patriarkatet kun holder en mand ansvarlig for subsidieringen af en kone, en ”god” kvinde, der accepterer den seksuelle konstitution og hendes forpligtelse under denne til kun at bære legitime børn. Den historiske udvikling af dette arrangement i den anden halvdel af årtusindet f.kr., er derfor beskrevet af Dr. Gerda Lerner:

”Når vi sammenligner den juridiske og sociale position af kvinder i Mesopotamien og jødiske samfund, noterer vi os den strenge regulering af kvinders seksualitet og i institutionaliseringen af seksuel dobbeltmoral i lovkoderne. Generelt indtog den jødiske gifte kvinde en underordnet position, i forhold til sin modpart i mesopotamiske samfund. Babylonske kvinder kunne eje deres egen ejendom, underskrive kontrakter og sagsøge, og de var berettigede til at få del i husbondens arv. Men vi må også notere os en stærk opgradering af kvinders rolle som mødre i Det Gamle Testamente…Dette er på linie med den generelle understregning af familien som samfundets grundlæggende enhed, hvilket vi også har noteret os i mesopotamiske samfund på tidspunktet for statens grundlæggelse.

En vigtigere pointe er opgraderingen af mændenes rolle som fædre – hvilket er en styrkelse af familiens svageste led, faderens rolle, der på skift afhænger af ”den strenge regulering af kvinders seksualitet”, som dagens feminister prøver at slippe af med. ”Tiden for staternes grundlæggelse (læs: skabelsen af civilisationen) var tidspunktet der understregede familien som samfundets grundlæggende enhed, ligesom dagens sociale og seksuelle anarki er tiden der understreger kvinders ønske om at skrotte familien og returnere til ”Beena-ægteskabet”…en form for ægteskab der tillader kvinden større autonomi, og gøre skilsmisse lettere for hende”. Det er dette arrangement Ann Landers´s korrespondent er interesseret i, et med seksuel frihed og ingen forpligtelser – plus fordelen af havende regningsbetalende mænd omkring, så længe de opfører sig ordentligt og accepterer andenklasses status.

”De varierende love mod voldtægt”, siger Dr. Lerner, ”inkorporerede alle princippet om, at den uforrettede part er husbonden eller faderen til den voldtagne kvinde. Feminister finder dette oprørende. Hvad dette implicerer er, at beskyttelsen af kvindelig kyskhed normalt er husbondens eller faderens funktion – i modsætning til feministens promiskuitetsprincip der erklærer, at kvinder reproduktive liv er helt og holdent hendes egen sag. Det antikke Mesopotamien og de jødiske samfund refererer Dr. Lerner til, som eksempler på at loven kunne interferere når husbonden elle faderen ikke kunne håndtere sine egne familieanliggender, og når han uddelegerede ansvaret til staten. Den underliggende meningsforskel mellem den feministiske anskuelse og den mesopotamisk/jødisk/patriarkalske anskuelse er, om samfundet burde forstås som komponeret af familier eller individer. De der i dag tror det sidstnævnte, kan spørges, om seksuel adfærd er bedre reguleret i ghettoerne på basis af promiskuitetsprincippet, end det var i kongeriget Hammurabi på basis af legitimitetsprincippet. Legitimitetsprincippet kan kun operere, hvis dets implementering er i hænderne på mænd, der opfatter det som opererende for at bevare deres familier og deres meningsfulde rolle indenfor dem. Det er feministernes rolle at nægte mændene denne rolle.

Intet har ændret sig i fire tusinde år. I antikkens Mesopotamien, som U.S.A. i dag, var kvinder mere optagede af at vedligeholde deres seksuelle autonomi, mænd mere optagede af at vedligeholde familiens integritet, og deraf reguleringen af kvindelig kyskhed, af hvilken familien er afhængig. Hvad Hammurabi´s lovgivning viser er, hvad vor tids lovgivere mangler at indse – at den seksuelle konstitution er skabt af manden, og må understøttes af mænd. Mænd, ikke kvinder, er moralens ultimative værnere: og mens mænd må uddelegere ansvaret til kvinder (som i Victoria-tiden), da kvinderne omgjorde den moralske orden, må mænd genhævde deres ansvar til genoprettelse af den.

”Opdagerne af matriarkatsystemet”, siger Evelyn Reed, korrekt udledende det værende en overlevering fra en præ-familie-periode da, som nogen formulerer det, ”fædre var ukendte”. De resonerede, at emner var familierelationer, at stamtræet passerede gennem mødrene uden anerkendelse af fædrene, og at dette var bevis på, at matriarkklanen havde eksisteret før fædre-familien. Matriarkatsystemet vedholder op til vor tid i mange primitive regioner, selv hvor fædre er velkendte.

Vedholdenheden er selvfølgelig hovedårsagen til, at regionerne er primitive.

Jamaica er et andet skoleeksempel. ”Mange kvinder fra Jamaica lever alene”, siger Honor Ford Smith, artistisk instruktør på Sistren, en kvindernes kulturorganisation der. Når jeg siger alene, mener jeg, at de lever uden en mand. Det er ofte én kvinde med en masse børn i huset. Men uligt mange samfund har der været en tradition for at kvinder er i stand til at leve uden mænd og uden at leve indenfor den udvidede families bryst. Så der har været en tradition for uafhængige kvinder levende alene, men prisen traditionelle kvinder har betalt har været, at de er blevet enlige forsørgere af deres børn… Men det giver visse fordele i den forstand, at til forskel for Mellemøsten eller Asien, er det muligt ikke at blive forvist for at have mange sexpartnere. Det er muligt at leve lidt uafhængigt, at klæde sig på visse måder, at bevæge sig anderledes end det traditionelt har været muligt i europæiske eller asiatiske samfund.

Kvinder fra Jamaica praktiserer matriarkatets første lov, og benægter mændenes meningsfulde rolle, af hvilke mange er blevet anti-sociale:

Kvinders situation er på mange områder blevet forværret. Hvis du ser på nogle af de såkaldt traditionelle fremskridtsindikatorer, som beskæftigelse og så videre, så er kvinders situation ikke blevet bedre. Den er blevet værre…I forbindelse med gaderne, i den svundne tid, i fordums dage, styrede kvinderne gaderne. Nu er gaderne ikke en kvindes domæne. Volden i Jamaica´s samfund som stort set tages for givet af alle. Jeg leder efter et sted at bo med tremmer for vinduerne (sikkerhed)… For mange kvinder er det et spørgsmål om, at du ikke kan gå ud efter klokken seks. Man må være hjemme før mørkets frembrud. Hvis du går i teatret, har de en speciel matinee klokken seks, som næsten er fuldstændigt besøgt af kvinder, fordi det er tidspunktet de må ud på. Så det er en situation, der også er blevet meget værre… Niveauet af seksuel vold er tiltaget så meget, at gaderne nu ikke er kvindernes domæne, og helt sikkert ikke havnene.

Volden er mandlig vold, et faktum tungt understreget af feministisk propaganda, der kalder det patriarkalsk vold. Men disse voldelige mænd er ikke patriarker; de er flygtninge fra det patriarkalske system, mænd nægtet en meningsfuld rolle ved matriarkatets første lov. ”Mandens rolle”, siger George Gilder, ”er det civiliserede samfunds akilleshæl…Manden behøver stadigt at blive tæmmet”. Mandens vold behøver at blive tæmmet, ingen tvivl om det, så hans energier kan kanaliseres i nyttefuld retning, heller end at blive destruktiv. Men tæmningen og kanaliseringen er umulig uden en meningsfuld mandlig rolle; og eftersom matriarkatets første lov nægter mænd den meningsfulde rolle, har kvinden lige så meget behov for tæmning, som manden har.

Ifølge Carl Williams, chef for Californien´s Workfare-program, belaster den ugifte teenagemor, resultatet af matriarkatets første lov, velfærdssystemet og bidrager til analfabetisme. 60 % af californiske kvinder under 30, der nu er på offentlig forsørgelse, begyndte at modtage forsørgelse som teenagere. 57 % af dem kan ikke læse, skrive, lægge til eller trække fra godt nok til at få et arbejde eller blive trænet til et.

Mændene frembragt af disse seksuelt frigjorte kvinder, mænd værende udstillet i feministisk propaganda som illustration på mandlig anti-socialitet, kunne bedre bruges som illustration på kvindelig socialisering. En undersøgelse af 108 voldtægtsmænd fortaget af Raymond A. Knight og Robert A. Prentky afslørede, at 60 % kom fra kvindeligt ledede hjem, at 70 % af disse, beskrevne som ”voldelige”, kom fra kvindeligt ledede hjem, at 80 % af disse, motiveret af ”fejlplaceringsvrede”, kom fra kvindeligt ledede hjem.

Matriarkatets første lov implicerer den ene kvindes ret til at underminere den anden kvindes ægteskab. Ifølge Laurel Richardson, professor i Sociologi ved Ohio State University, foretrækker mange frigjorte forretningskvinder affærer med gifte mænd – de er mindre tidsforbrugende. Dog desværre for kvinderne bliver de normalt så involverede, at de ”mister kontrollen” over relationerne, som ender med at gavne mændene mere end kvinderne. Helt sikkert ikke hvad feministerne havde i tankerne.

Matriarkatets første lov er gavnlig for aborteringsforretningerne. Det er anslået, at 46 % af dagens teenagepiger vil have haft en abort inden de fylder 45 år. Takket være matriarkatets første lov er fødsler uden for ægteskab tiltaget med mere end 450 % i løbet af de sidste tredve år, med indlysende konsekvenser for velfærdssystemet. Ifølge Gary L. Bauer:

”Vi ved, at kvinder der har modtaget ”Aid to Families with Dependent Children” (AFDC)-ydelser før de fylder 25 år, forbliver afhængige af AFDC i lange perioder. Faktisk modtog 70 % AFDC i mindst 5 år; mere end en tredjedel fik den i mindst 10 år”.

Opfostret i omgivelser i hvilke fædre ikke forsørger deres afkom og hvor afhængighed af staten opretholdes, vil få børn udvikle evnen til selvopretholdelse, eller selv konceptet om personlig ansvarlighed. Unge mænd vil ikke stræbe efter at blive gode forsørgere, og unge kvinder vil ikke forvente det af deres mænd. Familiesammenbrud bliver cyklisk, fødsler uden for ægteskab bliver cyklisk, fattigdom og afhængighed bliver cyklisk. Og fattigdomskulturen vokser.

Bauer citerer Charles Murray:

“For den unge kvinde der ikke er gravid, betyder ”tænding af manden” ikke at hun spørger: ”Ønsker jeg en velfærdscheck nok til at blive gravid?”, men mere, ”Hvis jeg bliver gravid, vil konsekvenserne så virkeligt være så slemme?”