Jeg husker som ung i 1970´erne, at alle venstreorienterede gjorde opmærksom på, hvor dansk det hele skulle være, og at vi skulle huske at købe dansk. Flagstængerne var prydede med det danske flag, som i øvrigt også var klistret på bagsmækken af bilen hos enhver venstreorienteret med respekt for sig selv. Vi brød os ikke om udlandet. Vore nordiske brødre var det længste vi tolerancemæssigt kunne bevæge os, og dengang som i dag var U.S.A. den store skurk.

Jeg hørte for nyligt en kvinde fortælle om sin tid i Zimbabwe. Hun havde i nogen tid med sin mand overvejet at flytte fra Danmark, så da Danmark blev medlem af E.F. var grænsen nået. At være i fællesskab med franskmænd og italienere var for meget at kapere, og som hun sagde, så ”er de indfødte i Zimbabwe så venlige når man besøger dem, og så er de så dygtige til at spille på deres trommer”. Det var i den forbindelse kun en sideting, at de var nødt til at bo med jernforstærkning på døre og vinduer, og adskillige hunde både udvendigt og indvendigt, for at modstå kriminaliteten.  

Det er også, i lyset af den megen insisteren på det danske, besynderligt se venstrefløjen som fuldt udsprungne multikulturalister. I 1970´erne var der ikke grænser for, hvor dansk det hele skulle være. Nu er der ikke grænser for, hvor multikulturelt det hele skal være. Dette skift er ikke selvvalgt. Det er fremtvunget af østblokkens fald. Indtil østblokkens fald havde kampen øst og vest imellem været af økonomisk art, men da venstrefløjen havde tabt denne kamp, måtte de hurtigt finde en ny måde at redefinere dem selv på, så de fremadrettet kunne retfærdiggøre deres eksistens. Nu skulle de være multikulturalister.

Men hykleriet omfatter ikke blot det internationale perspektiv, men strækker sig helt ned til det personlige. Venstrefløjens favoritbeskæftigelse er tilsvining af højrefløjen. Der er ikke grænser for hvor dårligt begavede højreorienterede er, eller hvor lav en moral de besidder. Når nu venstrefløjen er sådanne helt i særklasse fantastiske eksemplarer af Homo Sapiens, skulle man så ikke forestille sig, at dette kunne måles statistisk? Skulle man ikke forestille sig, at det måtte kunne måles, at der eksempelvis er meget færre mennesker på venstrefløjen der lyver, stjæler, snyder eller er voldelige?

Sådanne undersøgelser er faktisk lavet. I en undersøgelse blev deltagerne spurgt: ”Er det i orden at snyde i skat?”. Af de der beskrev dem selv som meget venstreorienterede, svarede 57% ”ja” til spørgsmålet fra World Values Survey. Til sammenligning svarede 20% at de der beskrev dem selv som meget højreorienterede ”ja”. På spørgsmålet om hvor vidt det er moralsk forkert at snyde staten, svarede 86% af de meget højreorienterede ”ja”, hvor andelen af meget venstreorienterede på sammen spørgsmål var 68%. Endnu mere udtalt bliver det i spørgsmålet om udførelse af sort arbejde, under samtidig modtagelse af dagpenge. Her mente 49% af de meget venstreorienterede, at dette er acceptabelt, mod de meget højreorienteredes 21%. Oven i det kommer, at meget venstreorienterede mener, at det er i orden at købe hælervarer, at indtage fødevarer i en butik uden at betale for dem og undlade at fortælle sandheden ved forhandlingen af prisen på en bil. Deres slet skjulte stolthed over deres kriminelle tilgang til verden viser sig yderligere i det faktum, at det er to en halv gang så sandsynligt at de fortæller om deres ulovlige download af musik fra Internettet.

En anden undersøgelse offentliggjort i American Taxation Association´s Journal of Legal Tax Research viste, at højreorienterede studerende tog regnskabsskandaler og skatteunddragelse mere alvorligt end deres venstreorienterede medstuderende.

De med et venstreorienteret verdenssyn, som ”afviser ideen om en absolut sandhed”, var mere forstående overfor snyd i skolen, havde større tendens til at lade andre tage skylden for egne etiske mangler, viser endnu en undersøgelse offentliggjort i Journal of Education for Business. Samme Journal of Education lavede en etisk undersøgelse, der viste, at studerende med en stærk konservativ overbevisning, medførte et højere niveau af etiske værdier, og Journal of Psychology konkluderede, at der var en forbindelse mellem det at være ”politisk venstreorienteret” og ”lyve i egen interesse”.

Hvad kan man så konkludere af ovenstående? Det hurtige svar ville være, at meget venstreorienterede er mere ærlige omkring deres uærlighed. Men valideringsundersøgelser viser på det punkt, at meget højreorienterede faktisk klarer sig bedre end meget venstreorienterede. Der er heller ingen grund til at tro, at slemme mennesker bliver venstreorienterede, og gode mennesker bliver højreorienterede. En forklaring kunne være ideer. Dårlige ideer. Eksempelvis ideen om, at der ingen absolut sandhed findes. Så hvis sandhed er relativ, så må ærlighed også være subjektiv. Som afdøde Sidney Hook sagde: ”Den letteste rationalisering for nægtelsen at søge efter sandhed er, at der ingen sandhed findes”.

Sidst, men ikke mindst, er der på Northwestern University lavet en undersøgelse, offentliggjort i Journal of Reasearch in Personality, der i modsætning til tidligere antagelser viser, at venstreorienterede ikke er mere rationelle og mindre bange end højreorienterede. ”Socialforskere har længe antaget, at venstreorienterede er mere rationelle og mindre bange end højreorienterede, men det viser sig, at begge parter anser verden som et farligt sted”, siger Dan McAdams, forsker og professor i menneskelig udvikling og psykologi ved North Western University. ”Deres frygt udtrykker sig bare forskelligt. Venstreorienterede ser tro som noget der fylder dem, og uden den fyldes de med tomhed, udbrændthed og frygt. Så mens højreorienterede bekymrer sig om samfundsmæssig kollaps, bekymrer venstreorienterede sig om en verden uden dybe følelser og intense oplevelser”.

På et mere fundamentalt biologisk plan, er der også lavet undersøgelser den politiske højrefløj og venstrefløj imellem. Én af disse undersøgelser viser, at højreorienterede lettere lader sig skræmme af pludselige trusler end venstreorienterede. Venstrefløjen vil selvfølgelig i den forbindelse omgående pege på højrefløjens islamforskrækkelse som grund til højrefløjens adfærd: ”De ser spøgelser, de lader sig skræmme af den mindste ting”. Det er én mulighed. En anden mulighed er, at venstrefløjen måske har mistet lidt af den naturlige vagtsomhed. Den vagtsomhed der har gjort det muligt for Homo Sapiens, at udvikle sig fra spidsmusestadiet til mennesket. Dette biologiske perspektiv kunne måske også forklare, hvorfor venstrefløjen ikke lod sig skræmme, af de uhyrligheder verden i socialistiske lande har været vidne til. Over kun omkring et halvt århundrede døde små hundrede millioner mennesker i socialisters varetægt, i en bred vifte af erklæret socialistiske lande, eller hvorfor venstrefløjen ikke lader sig skræmme af kulturfremmede elementer, der stormer vor kulturs grænser, med daglige afbrændinger, massevoldtægter, vold, æresdrab, undertrykkelse af kvinder, omskæring af børn og et had til vores kultur, som kun modsvares af de venstreorienteredes had til deres egen kultur, men overgås af muslimernes hellige bog Koranen, der klart og utvetydigt erklærer, at jorden skal blive muslimsk.

Man må beundre den slags mod.