”Hold dine venner tæt ved dig, men hold dine fjender endnu tættere”. En politisk eller militær strateg forstår, at for at vinde en debat eller fysisk konfrontation, er det imperativt at være i stand til at anticipere ethvert argument eller enhver handling, enhver modstander kan planlægge. Kun på den måde kan den ultimative sejrsherre forblive forrest og bevare føringen. Isolationisme placerer den enkelte i en sårbar position; forladende sig på forsvar, ikke angreb. Anticiperende det næste træk er sund politik, hvis ikke man vil overraskes af et bagholdsangreb.

Ofte refereret til som ”Femte Kolonne”, er folk der influerer den offentlige mening gennem varierende medier, og promoverer en uddannelsesagenda, hvis hensigt det er at underminere familieværdier, Grundloven´s principper og promovere medlemskabet af en verdensregering. Hjælp og tilskyndelser til vore fjender er almindeligt ubekendte i pantsættelsen af vores samfund, orkesteret af de der mener, at alle i samfundet skal behandles éns, uanset forskelle. Andre spiller en rolle i en agenda, der vil fjerne vores form for styre, og erstatte det med et styre der ikke tillader jødisk-kristne medlemmer af samfundet.

Antonio Gramsci teoretiserede i sin bog ”Prison Notebooks”, at kristendommen tjener som barriere for ”den nye, revolutionære civilisation marxisterne ønsker at skabe”. Ethvert åbenlyst forsøg på at nedbryde dette sammenstimler tilhængere, der er fast besluttede på at forsvare ”målet gradvist at transformere samfundets kollektive bevidsthed, over få generationer, fra det tidligere kristne verdenssyn, til marxismens mere harmoniske verdenssyn”.

Gramsci troede at venstrefløjsgrupper som radikale feminister, ekstremistiske miljøforkæmpere, ”borgerrettighedsforkæmpere”, anti-politi associationer, internationalister og ultraliberale kirkegrupper, behøvede at samarbejde med kommunisterne, for gennem en forenet arbejderfront at skabe transformationen af den gamle kristne kultur.

Yderligere ville kommunister og deres sympatisører tage kontrol over ”kirker, uddannelse, aviser, magasiner, elektroniske medier, seriøs litteratur, musik, visuelle kunstarter og så videre, ”for at kunne dirigere menneskelige tanker og fantasi”. Med disse betingelser på plads ”forsvinder seriøs opposition, eftersom menneskeheden ikke længere er i stand til at optage argumenter fra marxisternes modstandere. Menneskeheden vil faktisk ”elske deres trældom, og vil ikke engang opdage deres trældom”

William Lind forklarer i ”What is Political Correctness?”, at marxismen laver indhug i vore samfund, gennem en bevægelse ved navn “Kulturel Marxisme”, bedre kendt under betegnelsen “Politisk Korrekthed”. Dette begyndte for mange årtier siden på Frankfurterskolen, hvis formål det var, at redde menneskeheden fra vestlig civilisation. Mange af skolens ledere flygtede far den tyske nationalsocialisme til amerikanske universiteter.

Han peger på mange paralleller mellem Politisk Korrekthed og klassisk, økonomisk Marxisme; den første værende, at begge ideologier er totalitære. Den kulturelle marxismes mål er at skabe ”et samfund ikke bare af lige muligheder, men lige betingelser”. Denne vision modsiger menneskelig natur, ”da folk er forskellige, ender de ulige, uanset udgangspunkt – samfundet vil ikke samtykke dette, med mindre det tvinges”. Politisk Korrekthed overtager ytringsfrihed, presse og tanke.

For det andet har Kulturel Marxisme og klassisk, økonomisk Marxisme enkeltfaktorforklaringer på historien. Klassisk Marxisme argumenterer, at hele historien er determineret af produktionsmidlernes ejerskab. Kulturel Marxisme siger, at historien i det store hele kan forklares ved hvilke grupper – defineret gennem køn, race og seksuel normalitet eller abnormalitet – der har magten over andre gruppe.

For det tredje at ”erklære visse grupper for dydige og andre for onde a priori, uden hensyntagen til disse individers faktiske adfærd. Klassisk Marxisme definerer arbejdere og bønder som dydige, og bourgeoisiet (middelklassen) og andre kapitalejere for onde. (Politisk Korrekthed anerkender ikke eksistensen af kvinder der ikke er feminister, og definerer sorte der afviser Politisk Korrekthed som hvide)

For det fjerde eksproprierede ”Økonomiske Marxister”, hvor de end kom til magten, bourgeoisiets ejendom, og overrakte det til staten, som ”repræsentanter” for arbejdere og bønder. Kulturelle Marxister vil hvorend de kommer til magten, pålægge den hvide mand, og andre der er uenige, strafomkostninger, og giver privilegier til grupper de favoriserer. ”Affirmative Action” er et eksempel.

For det femte anvender begge parter ”skidtvidenskab” i deres analytiske metoder, for at fordreje beviser, så de i alle situationer demonstrer ”korrektheden i deres ideologi”. Kulturelle Marxister anvender lingvistisk dekonstruktion i demonstrationen af at sorte, kvinder og homoseksuelle undertrykkes, ved at ”læse meningen ind i teksternes ord (uanset deres faktiske mening).

Islamfascister har også opnået forståelsen af, at det er lettere at vinde over et folk, der er sympatiske mod deres sag, end direkte at true deres måde at leve på. I følgende forklarer Frank Salvato, at et brev skrevet af Ayman al Zawahiri til Abu Musab al Zarqawi, gør det åbenbart, at Zawahiri forstår vigtigheden af effekten af medierne.

”Skaden smedet af femte kolonne er ikke irreversibel, men vi må kende den for det den er, så den kan skubbes tilbage. Én måde ville være ikke at tillade fremmed præcedens, under afgørelsen af betydningen af konstitutionen. Højesteretsdommer Roberts mener, at fremmed præcedens strækker sig til dommeres råderum, og ”tillader dommeren at inkorporere hans eller hendes personlige præferencer og tilsløre dem med autoriteten af præcedens, da de finder præcedens i fremmed lov, og anvender denne betydning til at afgøre konstitutionens mening”, hvilket er misbrug af præcedens. Hjemlig præcedens kan begrænse og forme dommeres råderum. Nyligt har højesteret anvendt fremmed præcedens i afgørelsen Roper mod Simmons omkring ungdomsdødsstraf”

I uddannelse findes også en meget viljefuld agenda omkring skabelsen af en ny social orden. Den begyndte i 1915, da John Dewey´s kollega Charles Judd fra Cleveland-gruppen, opfordrede medlemmer til at reorganisere deres skolers instruktionsmateriale; signalerende begyndelsen af ”skudsmålsprocessen”, brugt til at kontrollere udannelse.

I 1930 blev John Dewey citeret for at have sagt, at de demokratiske ideal kun er muligt under opgivelse af kristendommen. ”Den døende laissez-faire må fuldstændigt destrueres, og alle må være emne for en højere grad af social kontrol…..En rimelig indkomstdistribuering må søges…..og skolernes overordnede funktion må være individets sociale orientering. Den må søge at give forståelsen af overgangen til en ny orden.

I 1940´erne promoveredes de socialvidenskabelige tekster ”Building America”, der senere blev fordømt af California Senate Investigating Committee on Education, for ”deres underliggende støtte til Marxisme eller Socialisme, modarbejdende amerikanske værdier”. I sidste instans brød socialvidenskabelige studiers curriculum med ”den traditionelle dominans af Historie og Geografi”.

I 1970 udtalte præsident for NEA Cathrine Barrett, at ”dramatiske ændringer i måden vi opdrager vore børn i år 2000 er indikerede, især i retning af skoling. Hun fortsætter, ”Vi bliver nødt til at erkende, at de såkaldt ”grundlæggende færdigheder”, der for nuværende repræsenterer næsten hele grundskolens bestræbelser, må reduceres til en fjerdedel af den nuværende skoledag. Kun sådan kan læreren ”komme til sin sande ret”. Som mere end blot en informationsdispenser, vil læreren være en formidler af værdier, en filosof…..Vi vil blive forandringsagenter.

Hillary Clinton i bogen ”It Takes a Village”: ”Børn tilhører, ikke forældre, men hele samfundet”

Femte Kolonne truer selve vores eksistens. Den hjælper og tilskynder vore fjender, i deres bestræbelser på at underminere vores kulturarv, gennem fremhævelse af minoritetsværdier og overbevisninger, og marginaliserende værdierne opretholdt af landets majoritet.

Alt dette er en spand koldt vand i hovedet på vore forfædre, der kæmpede for vore værdier

Hvad ville vore forfædre mon have haft os til at gøre? Definere vores rolle i det globale samfund, eller lade fjenden definere den for os?