Fremtidige feminister vil se tilbage med måben over dagens falske opfattelser af en indbygget kønskrig mænd og kvinder imellem, på nogenlunde samme måde vi ser på tidligere tiders teorier om den flade jord. Dog, de der troede på den flade jord, var i almindelighed harmløse folk. Politisk korrekte feminister kan være ondskabsfulde.
For at forstå kønskrigen er det nødvendigt at undersøge hvert ord separat.
Hvad er køn (gender, sex)?
Politisk korrekte feminister anser køn (sex) som værende noget biologisk; du er altså fysisk mand eller kvinde. I kontrast til dette mener de, at ”køn” (gender) er en social konstruktion; man er altså defineret af samfundet, ikke biologi. Med denne definition af køn (gender), er der i øjeblikket 20 forskellige kønskategorier, fra heteroseksuelle til lesbiske, fra transvestitter til kønsskiftede.
”Socialt konstrueret” betyder, at alt omkring din seksualitet – lige bortset fra det mest biologisk betingede, kan transformeres ved at ændre miljøet. Politisk korrekte feminister påstår, at alt lige fra at formere sig til mand – kvinde – tiltrækning, er skabt af samfundet. Dette er anderledes fra blot at påstå, at samfundet har en indflydelse på dig. Transformation af samfundet er derfor et spørgsmål om politik. Politisk korrekte feminister argumenterer for at samfundets institutioner – såsom det juridiske system, kirke og familie – skal dekonstrueres og genbygges i overensstemmelse med de ”korrekte” principper.

Hvad handler krigen om?
De nuværende principper siges at være ukorrekte og anti-kvindelige, fordi mænd, agerende som klasse, konstruerede dem. Mænd definerer kvinder efter biologi – eksempelvis som sexpartner eller mor – og de tvinger en mandlig definition af køn på kvinderne gennem mændenes institutioner.
Kort sagt ser feministerne kønskrigen som en tovtrækningskonkurrence mellem to klasser, mænd og kvinder, for kontrollen over ”kvinden”. Mændenes politiske interesser kaldes ”patriakat”, eller hvid mandlig kultur. Kvinders politiske interesser er politisk korrekthed eller kønsfeminisme.
Men mange antagelser af kønskrigen er absurd falske, begyndende med afvisning af biologiens afgørende rolle i den menneskelige natur. Den måske mest destruktive antagelse er den, at mænd og kvinder er adskilte og modstridende politiske klasser. Der kan være gyldige grunde til at dele mænd og kvinder ind i separate klasser. Eksempelvis læger deler ofte kønnene medicinsk for forskellige behandlinger. Kvinder undersøges for brystkræft; mænd for prostataproblemer. Men den medicinske verden påstår ikke, at de grundlæggende sundhedsinteresser mænd og kvinder imellem som menneskelige væsener er forskellige og modstridende. Faktisk adskiller interesserne sig ikke meget. På grund af fælles biologi deler kønnene den samme grundlæggende tilgang til næring, motion og fornuftige livsstilsvalg. Sundhed for mænd og kvinder er stort set defineret og fulgt på samme måde.
I kontrast separerer politisk korrekte feminister mænd og kvinder i politiske klasser, og påstår, at deres fælles menneskelighed er mindre vigtig end deres køn. Deraf følger, at mænd og kvinder ikke bare ingen politiske interessefællesskab har – deres interesser er direkte modstridende.
Se på ytringsfrihed. Du antager måske, at alle mennesker har fordel af uhindret strøm af ord og ideer. Selv krænkende ord og ideer. Men dette ville være en mandlig antagelse, kommende fra mandlige institutioner. Ytringsfrihed er simpelthen et dække for mænd til at ”kontrollere dialogen” med henblik på at undertrykke kvinder. Derfor afskriver politisk korrekte feminister ofte den amerikanske forfatning – inklusive den første Amendment – som et dokument skrevet af døde hvide mænd og af ingen betydning.
Som modvægt til mændenes dialogkontrol prøver sådanne feminister at undertrykke politisk ukorrekte ord og ideer. På arbejdspladsen kontrollerer love som verbal sexchikane sådanne ord.
På akademierne er ideer reguleret af sprogkoder, der kategoriserer kritik eller ”angriber” kategorier af mennesker – andre end hvide mænd – som hadetale. Selv børns tekstbøger redigeres for at fjerne politiske ukorrekte referencer. For politisk korrekte feminister er en sådan censur ikke en forseelse mod ytringsfriheden. Essentielt påstår de, at der ikke findes en sådan frihed; der findes kun social kontrol gennem social konstruktion. Det virkelige spørgsmål er: Hvis hænder vil være på roret? Mænds eller kvinders? Dette er nøglen til forståelse af offerkulten der omgiver politisk korrekt feminisme. Så længe der findes ”mandlige institutioner”, så er kvinder per definition og overalt – undertrykte. I deres verdenssyn er den eneste at ophøre med at være ofre, at feminister tager roret. Når feminister så tager roret, råber mændene: Vi er blevet andenrangsborgere! Vi er juridisk forfordelt på arbejdspladsen af ”affirmative action”, ignorerede som ofre for vold i hjemmet, diskriminerede mod i sager om rejsning af penge til sundhed, undertrykte af familieretten der favoriserer moderens forældremyndighed…og listen fortsætter.
Men de protesterende mænd misser pointen. Indtil den ”utopiske” dag hvor samfundets institutioner er blevet rekonstruerede, påstår kønsfeministerne at ingen lighed er mulig. Det er mændene mod os; mændene vinder kun hvis kvinderne taber og omvendt. Det er klassekonflikten kendt som Kønskrigen.
Den eneste vej ud af denne morads er at forkaste snørklede sociale teori og returnere til den sunde fornuft. Mænd og kvinder er først og fremmest mennesker. Biologi er en styrende faktor i den menneskelige natur, dog ikke den eneste. Mænd og kvinder agerer som individer, ikke som tænder i den store klassekamps tandhjul. Og som individer deler vi alle den samme politiske interesse: Frihed.

Af Wendy McElroy