Igen og igen bliver vi fortalt af de politisk korrekte ”eksperter”, at vi ikke skal bekymre os om, hvor vidt Islam udgør en trussel for vores levevis. Vi bliver gentagende belært, at kun en meget lille minoritet af muslimer er ballademagere, der giver de fredselskende muslimske masser er dårligt ry.

Vi bliver også informeret om at terroristerne, der tilfældigvis er muslimer, er utilpassede unge, og at vi ikke skal være bekymrede, da ungdommens ild på et tidspunkt bliver til alderdommens aske, og rebellerne vil blødgøres, som de altid er blevet.

 

Med tungtvejende forsikringer som disse, kommende fra så mange ”altvidende” autoritative figurer, kan vi sove trygt uden hjælp fra sovepiller. Folk resonerer trods alt, at disse lærde er ”eksperter”, hvis arbejde det er at vide og fortælle det som det er. De der ytrer modstridende synspunkter, må være en samling racister, alarmerende hadepropagandister. Hvem har ret?

Ville det ikke være mere på sin plads at lade fakta afgøre sagen, mere end blindt at acceptere de enkelte positioner? Selvfølgelig ville det det, bortset fra et enkelt kæmpe problem. Konfronteret med trusler har folk en tendens til at finde sindets medicinskab og tage et par benægtelsespiller og et par rationaliseringspiller. Hvorfor? Vi er den ”nemme art”. Vi elsker anstrængelsesfrie, hurtige og enkle løsninger. Og det er ikke ubetinget dårligt. Det har givet os alskens arbejdslettende og tidsbesparende anordninger. Dog, det islamiske problem er meget reelt og dødeligt. Hverken ”eksperternes” udtalelser eller sindets bedøvende piller kan få dette til at forsvinde. Den er her, og den viser alle tegn på at påtvinge sig selv på os. Lad os se på nogle fakta:

 

  • Ikke alle muslimer bærer en eksplosiv vest, parat til at detonere midt i en skare af uskyldige civile, men der findes flere frivillige til denne mission, end der findes eksplosive veste. Den islamiske republik Iran eksempelvis, har ikke officielt tilsluttet sig denne form for Jihad, men den har efter eget udsagn over 10.000 trænede frivillige, parate til at iværksættes, og yderligere tusindvis der står i kø for at deltage. Men denne gang kan det være, at Allah´s jihad-praktikere kommer, udstyrede med små smarte kufferter indeholdende beskidte bomber, i stedet for fyldige eksplosive veste. Husk på, at det kun tog 19 af disse mordere, at udføre det luftbårne massemord d. 9/11, der dræbte 3.000 folk, rystende vore åbne tillidsfulde livsmåder, og koster os milliarder af kroner.

 

  • Jihadisterne er ikke afgrænsede til en minoritet af utilfredse unge muslimer. Hvor gammel er Bin Laden, hans ”doktor død” Al Zawahari, mullah Omar fra Taliban, Khamenei og Refsanjani fra Iran, for blot at nævne nogle få?

 

 

  • Prøv blot at anskue termer som ”Smeltedigel” eller ”Multikulturalisme”. Rul den røde løber ud for muslimske immigranter, behandl dem som var de dine medborgere. Giv dem stipendier, medicinsk pleje og gratis uddannelse, og de vil integreres problemfrit i samfundet? Overhovedet ikke. Ideen om ”Smeltedigel” kan fungere med folk der kommer fra andre lande, for at gøre deres nye land deres hjem. Islamisterne på den anden side, kommer med en overbevisning om, at de allerede ejer stedet, og vil gøre det til en del af deres ideologiske paradis. Omkring 40% af tredje og fjerde generations britiske muslimer afviser britisk demokrati, udtrykker deres alliance med Islam og ønsker at leve under Sharia. Så meget for smeltedigle-pillens velgørende virkning.

 

  • Den nye islamiske ankomst ønsker et af de mest venlige systemer kendt for menneskeheden og demokratier, skal implodere indefra. Muslimerne vil snart i kraft af deres antal kunne stemme demokratier ud i mange lande. De gør det allerede i lille skala. De påtvinger mange af deres værdier i et antal samfund, selv mens de er minoriteter. Stemmehungrende politikere dedikerede til Politisk Korrekthed kaster sig næsegrus for at påtage sig islamisternes krav.

 

  • Hvad multikulturalismen angår, så er den en endnu større vrangforestilling end smeltediglen. Den er en andengenerations bedøvelsespille. Eftersom smeltediglen viste sig at være værre end placebo, så gav de politisk korrekte os en ny pille. Et syn på Europa viser hvordan multikulturalismen faktisk på ingen tid har fungeret som rugemaskine for Islamisme. Europa´s Multikulturalisme udvikler sig hurtigt til Unikulturalisme, hvis islamisternes middelalderlige levevis kan betegnes som kultur.

 

  • Respekt for diversitet, sekularisme, frihed til tro og ytring, er grundstene i demokratiet, dog modsætninger til Islam. Intet sted i den islamiske verden finder man en økumenisk organisation (økumeni er arbejdet for forståelse mellem verdens forskellige kristne kirker og trossamfund). Det er kun i ikke-muslimske lande, at den skamløst svigfulde muslim, værende imam, mullah eller almindelige trædemølletroende af Allah, spagfærdigt deltager i økumeniske feel-good-forsamlinger.

 

  • For muslimer er ingen anden religion værdig til anerkendelse, og der er da slet ikke plads til dem. Der findes ikke én eneste kirke, synagoge eller buddhistisk tempel i hele Saudi Arabien. De er bandlyste. Den islamiske republik Iran´s flåde af folkemordsprogromer inkluderer den afskyelige praktik af en bulldozer der jævner deres egen minoritetreligion Baha´s kirkegårde med jorden. Det islamiske mullah-tyranni fængsler kristne iranere for at holde jul. Ægypten nægter deres indbyggere identitetskort, hvid de nægter at lyve eller snyde med deres religiøse tro eller mangel på samme. Identitetskortene kræves for uddannelse, arbejdssikring, sundhedspleje og stort set enhver borgerrettighed. Uden dette lider borgeren praktisk taget en langsom død.

 

  • I Islam er kun mænd, og i mindre udstrækning kvinder, berettiget til visse rettigheder. Alle ikke-muslimer, inklusive de såkaldte ”Bogens folk”, nemlig kristne og jøder, er i bedste fald andenklasses emner, emner der må betale Jezyyeh-skat, for deres ”synd” ikke at have konverteret til Islam. Så i takt med at Islam baner sig vej gennem nye lande, og dens medlemskab svulmer gennem befolkningseksplosion og konvertering, vil sekulære demokratier uundgåeligt erstattes af islamismen med dens stenalderagtige Sharialov. Det bedste tilbud islam har for at skåne sine ikke-muslimer er, at de resten af deres liv betaler Jezyyeh.

 

  • Vi skal ikke bekymre os om de forfærdelige ting der foregår på den anden side af kloden? Hvis muslimer opfører sig afskyeligt mod ikke-muslimer, så er det bare den måde tingene er på i disse land, og har ikke noget med os at gøre? Det er den indstilling der har sat islamiseringen af Europa på en uomvendelig rute. Det ene europæiske land efter det andet bukker i højt tempo under vægten af Islam.

 

  • Ikke bekymre os om islamiseringen af vort land? Muslimerne er jo trods alt kun en minoritet, og langt færre er radikale muslimer, mens majoriteten er lige som alle andre? Men minoriteter kan overvælde majoriteter gennemtvang og dødelig magt. Islamisterne er notoriske i deres dedikation til anvendelsen af magt i forfølgelsen af deres mål. Taliban var en meget lille minoritet i Afghanistan og islamisterne var en lille fraktion i den iranske revolution i 1979. Begge overvældede masserne og påførte deres terrorregime. Terrororganisationen Hamas er også en ”minoritet”, der alligevel regerer palæstinensisk territorium. Hizbollah i Libanon er en minoritet, der alligevel har bragt landet på kanten af destruktion.

 

  • Islamisterne er Islam´s lokomotiv, der fører det altødelæggende islamiske tog på destruktionskurs. I takt med at demokratier praktiserer deres storslåede tilpasningsopfattelse, lægger de vidende, eller uvidende, sporene for det islamiske destruktionstog.

 

 

Europa er allerede på nuværende tidspunkt slemt inficeret med islamisme. Vi er kulminens kanariefugl. Vi må ikke lade andre ofre deres dyrebare levevis og børn liv på den Politiske Korrekthed´s alter: Islamfascismens rugemaskine.