Yrsa Stenius, den svenske presseombudsmand, vil sagsøge visse bloggere. Hun er bekymret over udviklingen på Internettet, hvor enhver kan skrive hvad de har lyst til. Hun siger at det er kommet for vidt. Hun frygter, at dette endda kunne sprede sig til mainstreammedierne, med mindre noget gøres, og juridisk præcedens etableres for at styre de uregerlige bloggere.

 

På samme tid ødelægger de ekstremistiske forbrydere i Antifascistisk Aktion, en gruppe der fysisk angriber kritikere af masseimmigration, en bil tilhørende en gammel dame på 90 år. De havde skrevet ”nasse” (Nazi) på taget af den. Nu viste det sig, at de havde valgt den forkerte bil. Hvorfor bekymrer Stenius og resten af etablissementet sig ikke om de voldelige aktiviteter fra AFA, i stedet for ”uvenlige” bloggere, der ikke gør andet end at skrive ord på websites?

 

Yrsa Stenius stammer oprindeligt fra Helsinki, Finland, fra landets svensktalende minoritet. Hun har været associeret med Aftonbladet siden 1979, og var endog deres politiske chefredaktør i midtfirserne, og var så sent som i 2007 klummeskriver for dem. I 2006 kritiserede hun voldsomt publiceringen af Jyllandspostens Muhammedtegninger, som hadefuldt misbrug af ytringsfriheden.

 

Aftonbladet har nære ideologiske bånd til Socialdemokraterne, landets dominerende parti gennem det seneste århundrede. Ifølge journalist Karen Jespersen og politisk chefredaktør Helle Klein, et tidligere ledende medlem af Socialdemokratisk Ungdom, ”Hvis debatten handler om problemer forårsaget af flygtninge og indvandrere, så ønsker vi den ikke”. Under en demonstration organiseret af islamiske og anti-racistiske organisationer i december 2006, stod Klein i front med et banner hvorpå der stod ”Et Sverige for alle – Stop Nazivolden”, og holdt en tale, advarende mod islamofobi i medierne. Klein har i sine ledere ytret stærke sympatier for terroristorganisationen Hamas, mens hun advarede om truslen mod verdensfreden fra israelske aggressorer og det kristne zionistiske højre i U.S.A. Hun blogger stadig for Aftonbladet.

 

Én af Yrsa Stenius´s medklummeskrivere på Aftonbladet, er den vedholdende kommunist Robert Aschberg, der er udgiver af Expo magasinet. Hvorfor spørger Stenius ikke, om det er OK, at organisationen Expo, der af svenske medier anses for værende en troværdig kilde vedrørende det ”yderste højre”, og modtager donationer af det politiske etablissement, samarbejder med en voldelig, ekstremistisk organisation? Præcist hvor tætte disse bånd er, er vanskeligt at afgøre, men ledende Expo-medlem Charles Westin offentliggjorde i oktober 2007 en bog med titlen ”Brunt!” (brunt, som i fascistisk), hvor han lader medlemmer af AFA bidrage med noget af deres efterretning vedrørende ”højreorienterede ekstremister”.

 

Burde det ikke bekymre Stenius, at repræsentanter fra én af Skandinavien´s største aviser, med tætte bånd til landets største politiske parti, der åbent samarbejder med en organisation, kendt for at angribe medlemmer af et legalt oppositionsparti, selv i deres private hjem? Er det ikke værre end hvad få bloggere måtte eller ikke måtte skrive om masseimmigration på deres private hjemmesider? Jeg kender ikke presseombudsmandens specifikke mandat, men hvis man ser i Wikipedia, så står der under Presseombudsmand, at det dennes opgave at afgøre om avisers handlinger er i linie med god journalistisk praktik. Nå, men så foreslår jeg, at Stenius laver noget research om organisationen AFA, og spørger om det er ”god journalistisk praktik” for svenske journalister at samarbejde med sådanne organisationer.

 

Gad vide hvordan 68-hippierne ville have reageret, hvis man på det tidspunkt var kommet med et tilsvarende forslag…..