Selv en venstreorienteret indser, at det er temmelig indholdsløst, blot at være mod status quo. Denne bliver nødt til at have noget, der er en smule mere substantielt at sige, hvis det overhovedet skal tiltrække opmærksomhed. Men det bedste forsøg på at finde noget substantielt, er noget patetisk. Hvad den venstreorienterede siger er: ”Alle er lige” og ”Staten skal klare det”. Enhver gennemsnits 5 årig kan se, at ikke alle er lige, og enhver der mener at staten er god til at klare ting, kan kun ynkes. Ikke desto mindre er ”lighed” venstrefløjens hævdvundne ideal, og statshandling er måden at skaffe dette på.

Så givet den venstreorienteredes spinkle intellektuelle og retoriske ressourcer, må den venstreorienterede kompensere for denne tomhed, ved at advokere så meget mere blindt og voldsomt for dette. Hvis alle mænd er lige, så må alle racer også være det, ikke sandt? Så den venstreorienterede kan ikke tillade nogen form for racebevidsthed, med mindre den venstreorienterede opgiver ét af de to spinkle strå, denne klynger sig til, for at have noget at sige.

Hvorfor forlader venstreorienterede sig så meget på disse to intetsigende slogans? Fordi de i realiteten ikke er interesserede i at løse nogen problemer overhovedet. De er kun interesserede i at lave forandringer. At løse dybtgående sociale og økonomiske problemer i vort komplekse samfund, kræver tankevirksomhed, detaljerede undersøgelser, dyb forståelse af problemstillinger, kreativ tænkning og tålmodighed – og disse ting er den venstreorienterede ganske enkelt overhovedet ikke interesserede i. Kun forandringer har interesse. ”Lovgivning” er de venstreorienteredes simple ”løsning”.