Det muslimske spil

Muslimer elsker at tale om Korstogene…og de kristne elsker at undskylde for dem. Når man hører begge parter fortælle historien, skulle man tro, at muslimerne fredfyldt gik og passede sig selv, i landområder der legitimt var muslimske, da kristne hære besluttede sig for at føre hellig krig og ”dræbe millioner”.

Sandheden

Enhver detalje af denne myte er løgn. Selv efter muslimernes egne standarder, var Korstogene fuldstændigt berettigede, og omfanget af udryddelse blegner i sammenligning med den historiske behandling af besejrede befolkninger under muslimsk herredømme.

Det første korstog begyndte i 1095…460 år efter den første kristne by blev overløbet af muslimske hære, 457 år efter Jerusalem blev erobret af muslimske hære, 453 år efter Ægypten blev erobret af muslimske hære, 443 år efter muslimerne første gang plyndrede Italien, 427 år efter muslimske hære første gang belejrede den kristne hovedstad Konstantinopel, 380 år efter Spanien blev erobret af muslimske hære, 363 år efter Frankrig første gang blev angrebet af muslimske hære, 249 år efter Rom selv blev sat skak mat af en muslimsk hær, og kun efter århundreders nedbrændinger af kirker, mord, slavegørelse og tvangskonverteringer af kristne.

På det tidspunkt Korstogene endeligt begyndte, havde muslimske hære erobret to tredjedele af den kristne verden.

Europa er blevet chikaneret af muslimer siden de første år efter Muhammed´s død. Så tidligt som år 652 lancerede Muhammed´s tilhængere angreb på Sicilien, befæstende en fuld besættelse 200 år senere, der varede næsten et århundrede, og blev afsluttet med massakren på byen Castogiovanni, i hvilken 8.000 kristne blev myrdet. I 1084, 10 år før det første korstog, udførte muslimerne endnu et sønderlemmende angreb på Sicilien, nedbrændende kirker i Reggio, slavegørende munke og voldtagende et helt kloster af nonner før de blev bragt i fangeskab.

I teorien blev Korstogene provokeret af chikanerier af kristne pilgrimme fra Europa på rejse til Det Hellige Land, i hvilke mange blev kidnappet, mishandlet, tvangskonverterede og endog dræbt.

Korstogene invaderede kun områder der var kristne. De angreb aldrig Saudi Arabien eller indtog Mekka, som muslimerne havde gjort mod Italien og Konstantinopel. Hovedmålet var generobringen af Jerusalem og sikkerhed og sikker rejse for pilgrimme. Erobring af det muslimske imperium var ikke angendaen.

Perioden af korstogenes ”besættelse” (af eget tidligere land) strakte sig over mindre end to århundreder (Den arabiske besættelse kører på sit 1.376 år)

Til trods for de populære afbildninger, så var Korstogene ikke titaniske slag mellem Kristendom og Islam. Til trods for det oprindelige pavelige dekret, blev ”besætterne” hurtigt en del af Mellemøsten´s politiske og økonomiske system, uden megen skelen til religiøse forskelle. Deres ankomst blev i det store hele af lokalbefolkningen accepteret som blot endnu et autoritetsskift. Radikale muslimer jamrede sig oven i købet over det faktum, at mange deres religiøse medborgere foretrak at leve under frankisk (kristent) styre, frem for at migrere til muslimske lande.

Den islamiske verden var delt i krigsførende fraktioner, af hvilke mange allierede sig med frankiske prinser mod hinanden fra tid til anden. For sin del foretrak det byzantiske imperium at have kun lidt at gøre med Korstogene, og gik så langt som at underskrive en pagt med deres rivaler. Selv de muslimske hære der i sidste instans skubbede de kristne ud, brugte langt mere energi på at bekæmpe hinanden før og efter de forskellige generobringer af Jerusalem.

En anden misopfattelse er, at Korstogenes ære var en tid af konstant krig. Faktisk indeholdt meget lidt af denne periode betydelige uoverensstemmelser. Som svar på muslimsk ekspansion eller aggression fandtes der kun omkring tyve års reelle militære kampagner, af hvilke megen tid blev brugt på organisering og rejser (De foregik fra 1098-1099, 1146-1148, 1188-1192, 1201-1204, 1218-1221, 1228-1229 og 1248-1250). Til sammenligning varede alene den muslimske jihad mod Sicilien udmattende 75 år.

Ulig jihad blev Korstogene aldrig retfærdiggjort på grundlag af Det Nye Testamente´s lære. Derfor er disse blot uregelmæssigheder, kortvarige afbrydelser i århundreders vedholdende jihad mod kristendommen, der begyndte længe før Korstogene, og fortsatte til længe efter de var afsluttede.

Korstogenes største forbrydelse var indtagelsen af Jerusalem, i hvilken 30.000 folk siges at være massakrerede. Dette tal forsmåes af antallet af jihad ofre fra Indien til Konstantinopel og Narbonne, men muslimerne har aldrig undskyldt for deres forbrydelser, og det vil de aldrig gøre.

Hvad der under andre religioner opfattes som ”synd” og ”udryddelse”, refereres under Islam til som Allah´s vilje.